Vers fra Bhagavad-gita

1.1

Dhrtarastra sagde: O Sañjaya, hvad gjorde mine sønner og Pandus sønner efter at have taget opstilling på Kuruksetras pilgrimssted, kamplystne som de var?

1.2

Sañjaya sagde: O Konge, efter at have skuet over hæren, der var opstillet af Pandus sønner i militær slagorden, gik Kong Duryodhana til sin lærer og talte følgende ord.

1.3

O min lærer, betragt Pandus sønners mægtige hær, der er blevet opstillet med så stor færdighed af din intelligente discipel, Drupadas søn.

1.4

Dér i deres hær findes der mange tapre bueskytter, der kan måle sig med Bhima og Arjuna i kamp – store krigere som Yuyudhana, Virata og Drupada.

1.5

Der er også store heroiske krigere som Dhrstaketu, Cekitana, Kasiraja, Purujit, Kuntibhoja og Saibya.

1.6

Der er den mægtige Yudhamanyu, den meget kraftfulde Uttamauja såvel som Subhadras søn og Draupadis sønner. Alle disse krigere er store stridsvognskæmpere.

1.7

O du bedste blandt brahmanaer, lad mig fortælle dig om de kaptajner, der specielt egner sig til at lede mine militærstyrker.

1.8

Der er personer som dig selv, Bhisma, Karna, Krpa, Asvatthama, Vikarna og Somadattas søn ved navn Bhurisrava, der altid er sejrrige i kamp.

1.9

Der er mange andre helte, der er rede til at ofre livet for min skyld. De er alle veludrustede med forskellige slags våben, og alle er de kyndige i den militære videnskab.

1.10

Vores styrke er umålelig, og vi er fuldt ud beskyttet af bedstefader Bhisma, mens Pandavaernes styrke, der omhyggeligt beskyttes af Bhima, er begrænset.

1.11

Nu må I alle yde bedstefader Bhisma fuld støtte derfra, hvor I står på jeres respektive strategiske placeringer i hærens slagorden.

1.12

Bhisma, Kuru-dynastiet og krigernes store, tapre bedstefader, blæste da højt i sin konkylie og fremkaldte en lyd som en løves brøl til stor glæde for Duryodhana.

1.13

Derefter istemtes med ét alle konkylier, trommer, pauker, horn og trompeter samtidigt, og den samlede lyd var øredøvende.

1.14

På den anden side blæste både Herren Krsna og Arjuna, der befandt sig i en stor stridsvogn, der var forspændt med hvide heste, i deres transcendentale konkylier.

1.15

Herren Krsna blæste i Sin konkylie ved navn Pañcajanya, Arjuna blæste i sin, Devadatta, og Bhima, ædedolken, der var kendt for sine herkuliske bedrifter, blæste i sin skrækindjagende konkylie ved navn Paundra.

1.16-18

Kong Yudhisthira, Kuntis søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughosa og Manipuspaka. Den store bueskytte kongen af Kasi og den mægtige kriger Sikhandi samt Dhrstadyumna, Virata og den uovervindelige Satyaki tillige med Drupada, Draupadis sønner og de andre såsom Subhadras stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.

1.19

Lyden af disse forskellige konkylier var øredøvende. Den genlød både i himmelen og på Jorden og sønderknuste Dhrtarastras sønners hjerter.

1.20

På det tidspunkt løftede Arjuna, Pandus søn, der sad i stridsvognen, hvis flag var mærket med Hanuman, sin bue og beredte sig på at affyre sine pile. O Konge, efter at have betragtet Dhrtarastras sønner, der var opstillet i militær slagorden, talte Arjuna disse ord til Hrsikesa [Herren Krsna].

1.21-22

Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.

1.23

Lad mig se, hvem der er kommet her for at kæmpe med ønsket om at behage Dhrtarastras ondsindede søn.

1.24

Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Krsna den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.

1.25

I tilstedeværelse af Bhisma, Drona og alle verdens andre ledere bemærkede Herren: “Se blot, Partha, hvordan alle Kuruerne er forsamlede her!”

1.26

Der blandt begge siders hære kunne Arjuna se sine fædre, bedstefædre, lærere, morbrødre, brødre, sønner, sønnesønner og venner såvel som sine svigerfædre og velyndere.

1.27

Da Kuntis søn Arjuna så alle disse forskellige venner og slægtninge, blev han overvældet af medfølelse og talte således.

1.28

Arjuna sagde: Min kære Krsna, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.

1.29

Hele min krop skælver, hårene rejser sig, huden brænder, og buen Gandiva falder fra min hånd.

1.30

Jeg er nu ude af stand til at stå her længere. Jeg glemmer mig selv, og mit sind vakler. Jeg aner kun ondt, O Krsna, Du Kesi-dæmonens banemand.

1.31

Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Krsna.

1.32-35

O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusudana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhrtarastras sønner ihjel?

1.36

Synd vil overvælde os, hvis vi dræber disse angribere. Det er derfor ikke rigtigt af os at slå Dhrtarastras sønner og vores venner ihjel. Hvad vil vi vinde derved, O Krsna, Du lykkegudindens ægtemand, og hvordan kan vi finde glæde i at dræbe vor egen familie?

1.37-38

O Janardana, skønt disse mennesker er besat af grådighed og intet forkert ser i at dræbe deres egen familie eller strides med venner, hvorfor skulle vi, der kan se forbrydelsen i at udslette en familie, involvere os i disse syndige handlinger?

1.39

Med dynastiets udslettelse går den evige familietradition til grunde, og derved bliver resten af familien involveret i irreligion.

1.40

O Krsna, når irreligion er fremherskende i familien, bliver familiens kvinder fordærvede, og kvindestandens fornedrelse giver ophav til uønsket afkom, O Du Vrsnis efterkommer.

1.41

Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.

1.42

Igennem de onde gerninger, der begås af dem, der ødelægger familietraditionen og derved giver ophav til uønskede børn, tilintetgøres alle former for samfundsprojekter og aktiviteter til gavn for familien.

1.43

O Krsna, Du folkets opretholder, jeg har hørt fra discipelrækken, at de, hvis familietraditioner er gået til grunde, bestandigt dvæler i helvede.

1.44

Ak, hvor er det mærkeligt, at vi bereder os på at begå yderst syndige handlinger! Fordi vi tilskyndes af begæret efter at nyde kongelig lykke, er vi parate til at dræbe vore egne slægtninge.

1.45

Det ville være bedre for mig, hvis Dhrtarastras sønner med våben i hånd dræbte mig ubevæbnet og modstandsløs på slagmarken.

1.46

Sañjaya sagde: Efter at have talt således på slagmarken kastede Arjuna sin bue og sine pile fra sig og satte sig ned i stridsvognen med sindet overvældet af sorg.

KAPITEL TO

Sammenfatning af Bhagavad-gītās

2.1

Sañjaya sagde: Da Madhusudana, Krsna, så Arjuna overvældet af medfølelse og meget nedtrykt med tårefyldte øjne, talte Han som følger.

2.2

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, hvordan er disse urenheder kommet over dig? De passer sig slet ikke for et menneske, der kender livets værdi. De fører ikke til højere planeter, men til vanære.

2.3

Giv ikke efter for denne nedværdigende umandighed, for den klæder dig ikke, O Prthas søn. Opgiv denne smålige svaghed i hjertet og rejs dig, O du fjendens tugter.

2.4

Arjuna sagde: O Du dræber af fjender, O Madhus banemand, hvordan kan jeg gå til modangreb med pile på mænd som Bhisma og Drona, der er min tilbedelse værdig?

2.5

Det ville være bedre at leve som tigger i denne verden end at leve på bekostning af livet af store sjæle, der er mine læremestre. Selv om de begærer verdslig vinding, er de mine overordnede. Hvis de bliver slået ihjel, vil alt, vi nyder, være beplettet med blod.

2.6

Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhrtarastras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.

2.7

Nu er jeg usikker på, hvad der er min pligt, og jeg har tabt al fatning på grund af gnieragtig svaghed. I denne tilstand beder jeg Dig fortælle mig, hvad der med sikkerhed er bedst for mig. Nu er jeg Din discipel og en sjæl overgivet til Dig. Vær god at vejlede mig.

2.8

Jeg kan ikke finde nogen måde, hvorpå jeg kan bortjage denne sorg, der indtørrer mine sanser. Jeg vil ikke kunne blive den kvit, om jeg så vinder et blomstrende, ubestridt kongerige på Jorden med suverænitet som halvguderne i himlen.

2.9

Sañjaya sagde: Da Arjuna, fjendernes tugter, havde talt således, sagde han til Krsna: “Govinda, jeg vil ikke kæmpe,” og tav derpå.

2.10

O Bharatas efterkommer, derpå talte en smilende Krsna midt imellem de to hære følgende ord til den sorgtyngede Arjuna.

2.11

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Mens du taler kloge ord, sørger du over det, der ikke er sorg værdigt. De, der er vise, sørger hverken over de levende eller de døde.

2.12

Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede og heller ikke du eller alle disse konger. Lige så lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.

2.13

Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.

2.14

De midlertidige forekomster af lykke og lidelse og deres forsvinden med tiden er som vintrenes og somrenes kommen og gåen, O Kuntis søn. De opstår af sanseopfattelse, O Bharatas efterkommer, og man må lære at tolerere dem uden at blive forstyrret.

2.15

O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.

2.16

De, der kan se sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende [den materielle krop] ikke varer ved, og at det evige [sjælen] aldrig forandres. Dette har de sluttet ved at studere begges naturer.

2.17

Forstå, at det, der gennemstrømmer hele kroppen, er uforgængeligt. Ingen kan tilintetgøre den uforgængelige sjæl.

2.18

Det uforgængelige, umålelige og evige levende væsens materielle krop vil med sikkerhed forgå. Kæmp derfor, O du Bharatas efterkommer.

2.19

Hverken den, der tror, at det levende væsen dræber, eller den, der tror, det bliver dræbt, har virkelig kundskab, for selvet hverken dræber eller bliver dræbt.

2.20

For sjælen findes der aldrig nogensinde hverken fødsel eller død. Han er ikke blevet til, han bliver ikke til, og han vil ikke blive til. Han er ufødt, evig, altid eksisterende og oprindelig. Han dræbes ikke, når kroppen dræbes.

2.21

O Partha, hvordan kan en person, der ved, at sjælen er uforgængelig, evig, ufødt og uforanderlig, dræbe nogen eller få nogen til at dræbe?

2.22

Ligesom en person ifører sig nyt tøj og kasserer det gamle, accepterer sjælen nye materielle kroppe og opgiver de gamle og ubrugelige.

2.23

Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.

2.24

Denne individuelle sjæl er unedbrydelig og uopløselig og kan hverken brændes eller tørres. Han er evig, til stede overalt, uforanderlig, ubevægelig og bestandigt den samme.

2.25

Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.

2.26

Hvis du imidlertid tror, at sjælen [eller livssymptomerne] altid fødes og dør for altid, har du alligevel ingen grund til at sørge, O du stærkarmede.

2.27

Den, der er blevet født, kan være sikker på at dø, og efter døden vil man helt sikkert fødes igen. Derfor bør du ikke sørge under udførelsen af din uundgåelige pligt.

2.28

Alle skabte væsener er umanifesterede i begyndelsen, manifesterede i det mellemliggende stadie og umanifesterede igen, når de går til grunde. Hvilken grund er der til at sørge?

2.29

Nogle betragter sjælen som forunderlig, andre beskriver ham som forunderlig, og nogle hører om ham som forunderlig, imens andre slet ikke kan forstå ham selv efter at have hørt om ham.

2.30

Han, der bor i kroppen, kan aldrig slås ihjel, O Bharatas efterkommer. Derfor behøver du ikke sørge over noget levende væsen.

2.31

I betragtning af din særlige pligt som ksatriya må du forstå, at for dig findes der intet bedre end at kæmpe ifølge religiøse principper, og derfor behøver du ikke at tøve.

2.32

O Partha, lykkelige er de ksatriyaer, til hvem sådanne muligheder for kamp kommer af sig selv og åbner døren for dem til de himmelske planeter.

2.33

Hvis du derimod ikke gør din religiøse pligt og kæmper, vil du med sikkerhed pådrage dig synd for at have forsømt dine pligter, og således vil du miste dit ry som kriger.

2.34

Folk vil for altid tale om din skændselsgerning, og for en respektabel person er vanære værre end døden.

2.35

De store hærførere, der har prist dig i høje toner, vil tro, at du har forladt slagmarken af ren og skær frygt, og følgelig vil de ringeagte dig.

2.36

Dine fjender vil omtale dig med mange uvenlige ord og håne dine evner. Hvad kunne være mere smertefuldt for dig?

2.37

Enten vil du blive dræbt på slagmarken og komme til de himmelske planeter, eller også vil du sejre og nyde det jordiske kongerige, O Kuntis søn. Rejs dig derfor med beslutsomhed og kæmp.

2.38

Kæmp derfor for kampens skyld uden at bekymre dig om lykke eller lidelse, tab eller vinding, sejr eller nederlag, for på den måde vil du aldrig pådrage dig synd.

2.39

Indtil nu har Jeg beskrevet denne kundskab for dig gennem et analytisk studium. Lyt nu, når Jeg forklarer den i forhold til at arbejde uden frugtstræbende resultater. Ved at handle på denne viden kan du befri dig selv for arbejdets trælbinding, O Prthas søn.

2.40

I denne bestræbelse er der intet tab og ingen formindskelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte én imod den største fare.

2.41

De, der følger denne vej, er resolutte i deres forsæt, og deres mål er ét. O du Kuruernes elskede barn, intelligensen hos dem, der er ubeslutsomme, har mange grene.

2.42-43

Mennesker med ringe viden er meget knyttet til Vedaernes blomstrende ord, der anbefaler forskellige frugtstræbende handlinger, der fører til ophøjelse til himmelske planeter, efterfølgende god fødsel, magt osv. Fordi de er begærlige efter sansenydelse og et liv i overflod siger de, at der er intet ud over dette.

2.44

I sindet på dem, der er alt for knyttede til sansenydelse og materiel overflod, og som forvirres af sådanne ting, finder den resolutte beslutning om hengiven tjeneste til den Højeste Herre aldrig sted.

2.45

Vedaerne beskæftiger sig hovedsageligt med den materielle naturs tre kvaliteter. Bliv transcendental til disse tre kvaliteter, O Arjuna. Vær fri for al dualitet og for al bekymring om vinding og tryghed og vær forankret i selvet.

2.46

Ethvert formål, der kan tjenes af en lille brønd, kan med det samme opfyldes af et stort vandreservoir. På samme måde kan alle Vedaernes formål opfyldes for den, der kender formålet bag dem.

2.47

Du har ret til at gøre dine foreskrevne pligter, men du har ingen ret til handlingens frugter. Anse aldrig dig selv som årsagen til dine handlingers resultater og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.

2.48

Udfør din pligt med sindsligevægt og opgiv enhver tilknytning til medgang eller modgang, O Arjuna. En sådan ligevægt kaldes yoga.

2.49

Hold alle afskyelige handlinger på lang afstand med hengiven tjeneste og overgiv dig i den bevidsthed til Herren, O Dhanañjaya. De, der ønsker at nyde frugterne af deres arbejde, er gniere.

2.50

Et menneske, der er engageret i hengiven tjeneste, frigør sig allerede i dette liv fra både gode og dårlige reaktioner. Stræb derfor efter yoga, der er kunsten i alt arbejde.

2.51

Ved således at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste befrier store vismænd eller hengivne sig fra resultaterne af deres arbejde i den materielle verden. På denne måde hæver de sig over kredsløbet af fødsel og død og opnår stadiet hinsides alle lidelser [ved at vende tilbage til Guddommen].

2.52

Når din intelligens er kommet ud af illusionens tætte skov, vil du blive ligegyldig over for alt, du har hørt, og alt, du kommer til at høre.

2.53

Når dit sind ikke længere forstyrres af Vedaernes blomstrende sprog, og når det forbliver forankret i selverkendelsens trance, har du opnået den guddommelige bevidsthed.

2.54

Arjuna sagde: O Krsna, hvad er symptomerne på den, hvis bevidsthed således er forenet med transcendensen? Hvordan taler han, og hvad er hans sprog? Hvordan sidder han, og hvordan går han?

2.55

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Partha, når man opgiver alle former for sanselige ønsker, der opstår fra mentale forestillinger, og når ens sind således renset finder tilfredshed i selvet alene, siges man at være i ren transcendental bevidsthed.

2.56

Den, der ikke forstyrres i sindet selv midt iblandt de trefoldige lidelser eller bliver opstemt, når lykken tilsmiler ham, og som er fri for tilknytning, frygt og vrede, kaldes en vismand med et stabilt sind.

2.57

Den, der ikke lader sig påvirke af uanset hvad godt og ondt, han måtte opnå i den materielle verden, og hverken priser eller foragter det, er fast forankret i fuldkommen viden.

2.58

Den, der kan trække sine sanser tilbage fra sanseobjekterne, ligesom en skildpadde trækker sine lemmer ind i skjoldet, er fast forankret i perfekt bevidsthed.

2.59

Den legemliggjorte sjæl kan afholdes fra sansenydelse, selv om smagen for sanseobjekter består. Men afholder man sig fra sansenydelse ved at opleve en højere smag, bliver man fast forankret i sin bevidsthed.

2.60

Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.

2.61

Den, der behersker sine sanser og holder dem under fuld kontrol og fæstner sin bevidsthed på Mig, er kendt som et menneske med en vedholdende intelligens.

2.62

Når man kontemplerer sanseobjekterne, udvikler man tilknytning til dem, fra en sådan tilknytning opstår begær, og fra begær kommer der vrede.

2.63

Vrede giver ophav til fuldstændig illusion, og fra illusion opstår der hukommelsesforvirring. Når hukommelsen forvirres, mister man sin intelligens, og når intelligensen går tabt, falder man atter ned i den materielle sump.

2.64

Men en person, der er fri for enhver tilknytning og aversion, og som kan beherske sine sanser med frihedens regulerende principper, kan opnå Herrens fulde nåde.

2.65

For den, der er således tilfreds [i Krsna-bevidsthed], findes de trefoldige lidelser ikke længere. I en sådan tilfreds bevidsthed bliver ens intelligens hurtigt fast forankret.

2.66

Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Krsna-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?

2.67

Ligesom en stærk vind fører en båd med sig på vandet, kan blot én af de flakkende sanser, som sindet hæfter sig ved, rive et menneskes intelligens med sig.

2.68

O du stærkarmede, den, hvis sanser afholdes fra deres objekter, har helt sikkert en fast og vedholdende intelligens.

2.69

Hvad der er nat for alle levende væsener, er tid til opvågning for den selvbeherskede, og den vågne tid for alle levende væsener er nat for den selvransagende vismand.

2.70

Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.

2.71

Kun den, der har opgivet alle ønsker om sansetilfredsstillelse, som er fri for ønsker, som har opgivet enhver ejerfornemmelse, og som er fri for falsk ego, kan opnå virkelig fred.

2.72

Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.

KAPITEL TRE

Karma-yoga

3.1

Arjuna sagde: O Janardana, O Kesava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?

3.2

Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?

3.3

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O du syndfrie Arjuna, Jeg har allerede forklaret, at to slags mennesker forsøger at erkende selvet. Nogle er tilbøjelige til at forstå selvet gennem empirisk filosofisk spekulation og andre gennem hengiven tjeneste.

3.4

Man kan ikke blive fri for reaktioner blot ved at afholde sig fra at handle eller opnå fuldkommenhed gennem forsagelse alene.

3.5

Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.

3.6

Den, der afholder sanserne fra at handle, men hvis sind dvæler ved sanseobjekterne, bedrager med sikkerhed sig selv og kaldes en hykler.

3.7

På den anden side er en oprigtig person, der uden tilknytning forsøger at beherske de aktive sanser med sindet og påbegynder karma-yoga [i Krsna-bevidsthed], klart den bedste.

3.8

Gør din foreskrevne pligt, for at gøre det er bedre end at være uvirksom. Man kan ikke engang opretholde sin fysiske krop uden at arbejde.

3.9

Arbejde skal gøres som et offer til Visnu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredsstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntis søn.

3.10

Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Visnu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”

3.11

Når halvguderne finder behag i jeres offergaver, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde mellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.

3.12

Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajña (offerhandlinger), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden at give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.

3.13

Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.

3.14

Alle levende kroppe ernærer sig af korn, der frembringes af regn. Regn kommer som resultat af yajña [offer], og yajña udspringer af foreskrevne pligter.

3.15

Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.

3.16

Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.

3.17

Men for den, der finder glæde i selvet, hvis menneskeliv er et liv i selverkendelse, og som er tilfreds i selvet alene og helt fyldt op, findes der ingen pligter.

3.18

Et selvrealiseret menneske har intet formål at tjene ved at udføre sine foreskrevne pligter og ingen grund til ikke at gøre et sådant arbejde. Lige så lidt har den selvrealiserede sjæl behov for at afhænge af noget andet levende væsen.

3.19

Man bør således handle af pligt uden at være knyttet til handlingens frugter, for ved at handle uden tilknytning opnår man den Højeste.

3.20

Konger som Janaka opnåede fuldkommenhed blot igennem foreskrevne pligter. Du bør derfor gøre dit arbejde udelukkende for at uddanne folk i almindelighed.

3.21

Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.

3.22

O Prthas søn, der er Mig intet arbejde foreskrevet inden for de tre planetsystemer. Jeg savner heller intet, og Jeg har ikke behov for at skaffe Mig noget. Ikke desto mindre er Jeg beskæftiget med foreskrevne pligter.

3.23

For hvis Jeg nogensinde skulle undlade omhyggeligt at gøre Mine foreskrevne pligter, ville alle mennesker med sikkerhed følge i Mine fodspor, O Partha.

3.24

Hvis Jeg ikke fulgte de foreskrevne pligter, ville alle disse verdener blive styrtet i fordærv. Jeg ville være skyld i, at der opstod uønsket befolkning, og derved forstyrre freden hos alle levende væsener.

3.25

Ligesom de uvidende gør deres pligter på grund af tilknytning til resultatet, kan den vise også handle, men uden tilknytning, for at lede befolkningen på rette vej.

3.26

For ikke at forstyrre sindet hos uvidende mennesker, der er knyttede til de frugtstræbende resultater af deres foreskrevne pligter, bør en lærd person aldrig opmuntre dem til at ophøre med deres arbejde. I stedet bør han ved at arbejde i en ånd af hengivenhed involvere dem i alle mulige handlinger [så de gradvist kan udvikle Krsna-bevidsthed].

3.27

Den åndelige sjæl, der forvirres af indflydelsen fra det falske ego, anser sig selv for at være den, der udfører handlinger, der i virkeligheden bliver gjort af den materielle naturs tre kvaliteter.

3.28

O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.

3.29

Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.

3.30

Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.

3.31

De personer, der gør deres pligter ifølge Mine anvisninger, og som trofast og uden misundelse følger denne lære, bliver befriet for de frugtstræbende handlingers trældom.

3.32

Men de, der af misundelse lader hånt om denne lære og ikke følger den fast, må anses for at være berøvet al kundskab og holdt for nar, og alle deres bestræbelser efter fuldkommenhed vil være dømt til undergang.

3.33

Selv et forstandigt menneske handler i overensstemmelse med sin egen natur, for alle følger den natur, de har erhvervet sig fra naturens tre kvaliteter. Hvad kan undertrykkelse udrette?

3.34

Der er principper, hvis formål er at regulere tiltrækning og aversion over for sanserne og deres objekter. Man må ikke lade sig styre af tiltrækning og aversion, for de er forhindringer på vejen mod selverkendelse.

3.35

Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.

3.36

Arjuna sagde: O Vrsnis efterkommer, hvad er det, der driver én til syndige handlinger selv mod ens vilje, som om man var tvunget til at handle?

3.37

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Arjuna, denne verdens altfortærende syndige fjende er intet andet end begær eller lyst, der affødes af kontakt med lidenskabens materielle kvalitet og senere forvandles til vrede.

3.38

Som ild er dækket af røg, som et spejl er dækket af støv, eller som et foster er dækket af moderlivet, er det levende væsen på samme måde tildækket af forskellige grader af dette begær.

3.39

Således bliver det vise levende væsens rene bevidsthed tilsløret af dets evige fjende i form af begær, der aldrig kan tilfredsstilles, og som brænder som ild.

3.40

Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.

3.41

O Arjuna, du bedste blandt Bharataerne, hold derfor allerede fra første færd dette mægtige symbol på synd [begær] nede ved at regulere sanserne og slå denne ødelægger af viden og selverkendelse ihjel.

3.42

De aktive sanser står over død materie; sindet er overordnet sanserne; intelligensen står endnu højere end sindet; og han [sjælen] står endog over intelligensen.

3.43

O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Krsna-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.

KAPITEL FIRE

Transcendental viden

4.1

Guddommens Personlighed, Herren Sri Krsna, sagde: Jeg underviste solguden Vivasvan i denne uforgængelige yoga-videnskab, Vivasvan underviste Manu, menneskehedens fader, og Manu instruerede Iksvaku.

4.2

Således blev denne højeste videnskab modtaget gennem discipelrækken, og de hellige konger forstod den på den måde. Men i tidens løb blev successionen brudt, og derfor er videnskaben, som den er, tilsyneladende gået tabt.

4.3

I dag forklarer Jeg den selvsamme urgamle videnskab om forholdet til den Højeste for dig, for du er Min hengivne såvel som Min ven og kan derfor forstå denne videnskabs transcendentale mysterium.

4.4

Arjuna sagde: Solguden Vivasvan blev født længe før Dig. Hvordan skal jeg kunne forstå, at Du i begyndelsen underviste ham i denne videnskab?

4.5

Guddommens Personlighed sagde: Både du og Jeg har gennemgået mange, mange liv. Jeg kan huske dem alle, men det kan du ikke, O du fjendens betvinger!

4.6

Skønt Jeg er ufødt og Min transcendentale krop aldrig forgår, og skønt Jeg er Herre over alle levende væsener, åbenbarer Jeg Mig alligevel i hver tidsalder i Min oprindelige transcendentale form.

4.7

Hvor som helst og når som helst udøvelsen af religion aftager, og der sker en fremherskende stigning i irreligion – på det tidspunkt nedstiger Jeg, O Bharatas efterkommer.

4.8

For at befri de fromme og tilintetgøre skurkene såvel som for at genoprette de religiøse principper åbenbarer Jeg Mig tidsalder efter tidsalder.

4.9

Den, der forstår Min tilsynekomst og Mine handlingers transcendentale natur, fødes ikke igen i denne materielle verden, når han forlader sin krop, men kommer til Min evige bolig, O Arjuna.

4.10

I fortiden søgte mange personer, der var blevet befriet for tilknytning, frygt og vrede og var helt fordybede i Mig, tilflugt hos Mig og blev derved renset gennem viden om Mig, hvorved de alle opnåede transcendental kærlighed til Mig.

4.11

Jeg belønner alle i forhold til deres overgivelse til Mig. Alle følger Min vej i alle henseender, O Prthas søn.

4.12

Mennesker i denne verden ønsker et godt resultat af deres frugtstræbende handlinger, og derfor tilbeder de halvguderne. I denne verden får mennesker selvfølgelig hurtigt resultater af deres frugtstræbende arbejde.

4.13

Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter og det arbejde, der er forbundet med dem, har Jeg skabt menneskesamfundets fire inddelinger. Men selv om Jeg er skaberen af dette system, må du forstå, at Jeg ikke desto mindre er den, der ikke handler, for Jeg er uforanderlig.

4.14

Der er intet arbejde, der påvirker Mig, og Jeg stræber heller ikke efter handlingernes frugter. Den, der forstår denne sandhed om Mig, bliver heller ikke viklet ind i arbejdets frugtstræbende reaktioner.

4.15

I fordums tid handlede alle befriede sjæle med denne forståelse af Min transcendentale natur. Derfor bør du følge i deres fodspor og gøre din pligt.

4.16

Selv de intelligente bliver forvirrede, når de skal afgøre, hvad der er handling, og hvad der er uvirksomhed. Nu skal Jeg forklare for dig, hvad handling er, så du ved at vide dette vil blive befriet for al modgang i livet.

4.17

Det er meget svært at forstå de indviklede detaljer omkring handling. Derfor bør man til fulde forstå, hvad handling er, hvad forbudt handling er, og hvad uvirksomhed er.

4.18

Den, der ser uvirksomhed i handling og handling i uvirksomhed, er intelligent blandt mennesker, og han er i den transcendentale position, selv om han er beskæftiget med alle mulige ting.

4.19

Den, hvis samtlige bestræbelser er uden begær efter sansetilfredsstillelse, må anses for at have fuldstændig viden. Vismændene kalder ham for en arbejder, for hvem handlingernes reaktioner er blevet brændt op i bålet af perfekt viden.

4.20

Fordi han har forsaget enhver tilknytning til resultaterne af sine handlinger og altid er tilfreds og uafhængig, udfører han ingen frugtstræbende handlinger, skønt han er beskæftiget med alle mulige ting.

4.21

Et sådant forstandigt menneske handler med sindet og intelligensen under fuldstændig kontrol, opgiver enhver form for ejerfornemmelse over sine besiddelser og arbejder kun for livets absolutte fornødenheder. Ved at handle på denne måde bliver man ikke påvirket af syndige reaktioner.

4.22

Den, der er tilfreds med det, der kommer af sig selv, som er fri for dualitet og uden misundelse, og som bevarer ligevægten i både medgang og modgang, vil aldrig blive viklet ind, selv om han handler.

4.23

Det arbejde, der gøres af et menneske, der ikke er knyttet til den materielle naturs kvaliteter, men er helt situeret i transcendental viden, opgår fuldstændigt i transcendensen.

4.24

En person, der er helt absorberet i Krsna-bevidsthed, kan være sikker på at opnå det åndelige rige på grund af sit fulde bidrag til åndelige aktiviteter, hvor fuldbyrdelsen er absolut, og det, der bliver ofret, er af samme åndelige natur.

4.25

Nogle yogier dyrker halvguderne perfekt ved at bringe dem forskellige ofre, og andre frembærer ofringer i den Højeste Brahmans ild.

4.26

Nogle [de uforfalskede brahmacarier] ofrer hørelsen og sanserne i det beherskede sinds ild, og andre [de regulerede husholdere] ofrer sanseobjekterne i sansernes ild.

4.27

Andre, der er interesseret i at opnå selverkendelse ved at beherske sindet og sanserne, frembærer alle sansernes og livsluftens funktioner som offergaver i det beherskede sinds ild.

4.28

Efter at have aflagt strenge løfter bliver nogle oplyste ved at give afkald på deres besiddelser og andre ved at udføre streng askese, ved at praktisere det ottefoldige mystiske yoga-system eller ved at studere Vedaerne for at gøre fremskridt i transcendental viden.

4.29

Andre, der er tiltrukket til at beherske åndedrættet for at kunne forblive i trance, praktiserer ved at ofre det udadgående åndedræts bevægelse i det indadgående og det indadgående åndedræt i det udadgående for endelig til sidst at forblive i trance og ophøre med al vejrtrækning. Andre indskrænker deres indtagelse af føde og frembærer det udadgående åndedræt tilbage i sig selv som et offer.

4.30

Alle disse udøvere, der kender formålet med offerhandlinger, bliver renset for syndige reaktioner, og fordi de har smagt det nektariske resultat af sådanne offerhandlinger, stiger de opad mod den højeste åndelige sfære.

4.31

O du Kuru-dynastiets bedste, uden offer kan man aldrig leve lykkeligt på hverken denne planet eller i dette liv for slet ikke at tale om det næste.

4.32

Alle disse forskellige former for offerhandling er godkendte af Vedaerne, og alle udspringer de af forskellige former for arbejde. Ved at kende dem som sådan vil du blive befriet.

4.33

O du fjendens tugter, det offer, der gøres med viden, er bedre end den blotte ofring af materielle besiddelser. Når alt kommer til alt, N kulminerer ethvert handlingsoffer i transcendental viden, O Prthas søn.

4.34

Forsøg at lære sandheden at kende ved at opsøge en åndelig mester. Udspørg ham ydmygt og tjen ham. De selvrealiserede sjæle kan bibringe dig viden, for de har set sandheden.

4.35

Efter at have fået virkelig viden fra en selvrealiseret sjæl vil du aldrig mere falde under for en sådan illusion, for gennem denne viden vil du forstå, at alle levende væsener ikke er andet end dele af den Højeste, eller at de med andre ord er Mine.

4.36

Selv hvis du anses for at være den syndigste af alle syndere, vil du kunne krydse over lidelsernes ocean, når du befinder dig i den transcendentale videns båd.

4.37

Ligesom et flammende bål forvandler brænde til aske, brænder kundskabens ild alle reaktioner på materielle handlinger til aske, O Arjuna.

4.38

I denne verden er der intet så ophøjet og rent som transcendental viden. En sådan viden er den modne frugt af al mystik. Og når tiden er inde, nyder den, der er fuldendt i praktiseringen af hengiven tjeneste, denne viden inde i sig selv.

4.39

En person, der med tro har viet sit liv til transcendental viden, og som betvinger sine sanser, er kvalificeret til at få denne viden, og efter at have fået den opnår han inden længe den højeste åndelige fred.

4.40

Men uvidende og troløse personer, der betvivler de åbenbarede skrifter, opnår ikke Gudsbevidsthed; de falder ned. For den tvivlende sjæl er der ingen lykke i hverken denne verden eller den næste.

4.41

Den, der handler i hengiven tjeneste og forsager frugterne af sine handlinger, og hvis tvivl er blevet tilintetgjort af transcendental viden, hviler helt i selvet. Han er således ikke bundet af sit arbejdes reaktioner, O vinder af rigdomme.

4.42

Derfor bør den tvivl, der er opstået i dit hjerte på grund af uvidenhed, nedsables med kundskabens våben. Bevæbnet med yoga, O Bharata, rejs dig og kæmp.

KAPITEL FEM

Karma-yoga – handling i Krsna-bevidsthed

5.1

Arjuna sagde: O Krsna, først beder Du mig forsage arbejde for derefter at råde mig til at arbejde i hengivenhed. Vil Du ikke nu én gang for alle fortælle mig, hvilken af de to der er bedst?

5.2

Guddommens Personlighed svarede: Forsagelse af handling og arbejde i hengivenhed er begge gode for befrielse. Men af de to er arbejde i hengiven tjeneste bedre end forsagelse af handling.

5.3

Den, der hverken hader eller begærer frugterne af sine handlinger, siges at være altid forsagende. En sådan person, der er fri for alle dualiteter, slipper let ud af den materielle trældom og er fuldstændig befriet, O stærkarmede Arjuna.

5.4

Kun de uvidende hævder, at hengiven tjeneste (karma-yoga) er forskellig fra det analytiske studium af den materielle verden (sankhya). Ifølge de virkelig lærde opnår den, der følger én af disse veje, resultatet af begge.

5.5

Den, der ved, at stadiet, man opnår gennem analytiske studier, også kan opnås gennem hengiven tjeneste, og som derfor forstår, at analytiske studier og hengiven tjeneste er på samme niveau, ser tingene, som de er.

5.6

Udelukkende at forsage alle handlinger uden at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste kan ikke gøre én lykkelig. Men en eftertænksom person, der er engageret i hengiven tjeneste, kan omgående opnå den Højeste.

5.7

Den, der arbejder i hengivenhed og er en ren sjæl, der behersker sit sind og sine sanser, er afholdt af alle, og alle er ham kær. Skønt altid aktiv indvikles en sådan person aldrig.

5.8-9

En person i denne guddommelige bevidsthed er inde i sig selv altid klar over, at han i virkeligheden slet intet gør, skønt han ser, hører, berører, lugter, spiser, bevæger sig, sover og trækker vejret. For når han taler, besørger sig, modtager noget eller åbner og lukker øjnene, ved han, at det blot er de materielle sanser, der er involveret med deres objekter, og at han er hævet over dem.

5.10

Den, der gør sin pligt uden tilknytning og overgiver resultaterne til den Højeste Herre, forbliver upåvirket af syndige handlinger, ligesom lotusbladet forbliver uberørt af vandet.

5.11

De, der er yogier, opgiver enhver tilknytning og handler med kroppen, sindet, intelligensen og endog med sanserne udelukkende med renselse for øje.

5.12

Den uophørligt hengivne sjæl opnår uforfalsket fred, for han tilegner Mig resultatet af alle sine handlinger, imens en person, der ikke er i harmoni med det Guddommelige og er grådig efter sit arbejdes frugter, indvikles.

5.13

Når det legemliggjorte levende væsen behersker sin natur og mentalt forsager alle handlinger, bor han lykkeligt i byen med de ni porte [den materielle krop] og hverken handler eller forårsager handling.

5.14

Den legemliggjorte ånd, der er herre over sin krops by, hverken skaber handlinger, får folk til at handle eller skaber handlingens frugter. Alt dette iværksættes af den materielle naturs kvaliteter.

5.15

Den Højeste Herre påtager Sig heller ikke nogens syndige eller fromme handlinger. De legemliggjorte væsener er imidlertid forvildede på grund af den uvidenhed, der tilslører deres virkelige kundskab.

5.16

Når man imidlertid er blevet oplyst af den viden, gennem hvilken uvidenheden tilintetgøres, afslører denne viden alt, ligesom sollyset oplyser alt i dagtimerne.

5.17

Når ens intelligens, sind, tro og tilflugt alle er fast forankrede i den Højeste, bliver man helt renset for tvivl gennem fuldendt viden og fortsætter således lige ud ad befrielsens vej.

5.18

I kraft af sand viden ser de ydmyge vismænd med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant, en hund og en hundeæder [en kasteløs].

5.19

De, hvis sind er grundfæstet i balance og sindsligevægt, har allerede sat sig ud over fødslen og dødens betingelser. De er fejlfrie som Brahman og således allerede situeret i Brahman.

5.20

Den, der hverken fryder sig over at opnå noget behageligt eller beklager sig over at få noget ubehageligt, og som er intelligent i selvet og ikke forvirret, og som kender videnskaben om Gud, befinder sig allerede i transcendensen.

5.21

En således befriet person tiltrækkes ikke af sansenydelse, men er altid i trance og nyder den indre glæde i sig selv. På denne måde nyder den selvrealiserede person ubegrænset lykke, for han koncentrerer sig om den Højeste.

5.22

En intelligent person undgår kilden til lidelse, der skyldes kontakt med de materielle sanser. O Kuntis søn, en sådan nydelse har en begyndelse og en ende, og derfor finder den vise ingen glæde deri.

5.23

Hvis man kan modstå de materielle sansers drifter og bremse indflydelsen fra begær og vrede, før man opgiver sin nuværende krop, er man velsitueret og lykkelig i denne verden.

5.24

Den, hvis lykke er i det indre, som er aktiv og glædes i sit indre, og hvis mål er i det indre, er faktisk den fuldendte mystiker. Han er befriet i den Højeste og når til slut den Højeste.

5.25

De, der har sat sig ud over de af tvivl fremkaldte dualiteter, hvis sind er engageret i deres indre, som altid har travlt med at arbejde til gavn for alle levende væsener, og som er fri for al synd, opnår befrielse i den Højeste.

5.26

De, der er frie for vrede og alle materielle begær, og som er selvrealiserede og selvdisciplinerede og konstant stræber efter fuldkommenhed, kan være sikre på befrielse i den Højeste i meget nær fremtid.

5.27-28

Ved at lukke alle ydre sanseobjekter ude og koncentrere øjnene og synet mellem de to øjenbryn, og ved at ophæve det indadgående og udadgående åndedræt inde i næseborene og derved beherske sindet, sanserne og intelligensen bliver transcendentalisten, der søger befrielse, fri for al begær, frygt og vrede. En person, der altid befinder sig i denne tilstand, bliver med sikkerhed befriet.

5.29

En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandling og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.

KAPITEL SEKS

Dhyāna-yoga

6.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.

6.2

O Pandus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogi, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.

6.3

For begynderen i det ottefoldige yoga-system siges handling at være vejen, og for den, der allerede er avanceret i yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.

6.4

Man siges at være avanceret i yoga, når man efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for at tilfredsstille sine sanser eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter.

6.5

Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.

6.6

For den, der har besejret sindet, er sindet den bedste ven, men for den, som dette er mislykkedes for, vil sindet fortsætte med at være hans værste fjende.

6.7

For den, der har besejret sindet, er Oversjælen allerede nået, for han har opnået fred. For et sådant menneske er der ingen forskel på lykke og lidelse, varme og kulde eller ære og skam.

6.8

En person siges at være fast forankret i selverkendelse og kaldes en yogi [mystiker], når han er helt tilfreds i kraft af erhvervet viden og erkendelse. Sådan en person befinder sig i transcendensen og er selvbehersket. Han ser alting, uanset om det er sand, sten eller guld, som en og samme ting.

6.9

En person anses for endnu mere avanceret, når han betragter oprigtige velyndere, kærlige velgørere, de neutrale, fredsmæglerne, de misundelige, venner og fjender eller fromme og syndere med samme sind.

6.10

En transcendentalist skal altid engagere sin krop, sit sind og sit selv i forhold til den Højeste. Han bør opholde sig på et tilbagetrukket sted og altid omhyggeligt beherske sindet. Han skal være fri for begær og besiddertrang.

6.11-12

For at udøve yoga skal man slå sig ned på et tilbagetrukket sted og dér dække sit siddested med kusa-græs og lægge et hjorteskind og et blødt klæde ovenpå. Sædet må hverken være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted. Yogien skal dernæst sætte sig godt til rette på sædet og udøve yoga for at rense hjertet ved at beherske sit sind, sine sanser og sine handlinger og fæstne sindet på ét punkt.

6.13-14

Man skal sidde med krop, hals og hoved i en ret linie og stirre vedvarende på næsetippen. Således skal man med et uforstyrret, behersket sind, frygtløs og helt uden sexliv meditere på Mig i hjertet og gøre Mig til det endelige mål i livet.

6.15

Ved således at praktisere konstant beherskelse af krop, sind og handlinger opnår den mystiske transcendentalist, hvis sind er reguleret, Guds rige [eller Krsnas bolig] ved at ophøre med sin materielle eksistens.

6.16

O Arjuna, man kan ikke blive en yogi, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller ikke sover nok.

6.17

Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.

6.18

Når yogien disciplinerer sine mentale aktiviteter ved at udøve yoga, og når han bliver hensat i transcendensen – fri for alle materielle ønsker – siges han at være veletableret i yoga.

6.19

Ligesom en lampe ikke blafrer på et vindstille sted, forbliver transcendentalisten, hvis sind er under kontrol, altid urokkelig i sin meditation på det transcendentale selv.

6.20-23

På det perfekte niveau, der kaldes trance eller samadhi, holdes sindet helt tilbage fra alle materielle mentale aktiviteter gennem praktisering af yoga. Denne fuldkommenhed kendetegnes af ens evne til at se selvet med det rene sind og til at nyde og glæde sig i selvet. I denne glædesfyldte tilstand befinder man sig i bundløs transcendental lykke, der opleves gennem transcendentale sanser. Når man er således situeret, afviger man aldrig fra sandheden, og når man har opnået denne tilstand, tænker man, at intet er bedre end dette. I en sådan tilstand rystes man aldrig, selv ikke midt i de største vanskeligheder. Dette er virkelig frihed fra alle lidelser, der opstår fra materiel kontakt.

6.24

Man skal udøve yoga med beslutsomhed og tro og ikke afvige fra vejen. Man må helt og aldeles opgive alle materielle ønsker, der kommer fra mental spekulation, og således beherske sanserne fra alle sider med sindet.

6.25

Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.

6.26

Fra hvorend sindet vandrer hen på grund af sin flakkende og ustadige natur, må man afgjort trække det tilbage og igen bringe det under selvets kontrol.

6.27

Den yogi, hvis sind er fæstnet på Mig, opnår med sikkerhed den højeste perfektion af transcendental lykke. Han er hævet over lidenskabens kvalitet og erkender sin kvalitative identitet med den Højeste, og således bliver han frigjort fra reaktionerne på alle sine tidligere handlinger.

6.28

På den måde bliver den selvbeherskede yogi, der uophørligt er engageret i yoga-udøvelse, fri for enhver materiel besmittelse og opnår det højeste stade af fuldkommen lykke i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste.

6.29

En sand yogi ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.

6.30

For den, der ser Mig overalt og ser alting i Mig, er Jeg aldrig borte, og han er heller aldrig nogensinde væk fra Mig.

6.31

En sådan yogi, der engagerer sig i Oversjælens tilbedelsesværdige tjeneste i bevidstheden om, at Jeg og Oversjælen er den samme, forbliver altid i Mig under alle omstændigheder.

6.32

Den fuldendte yogi er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!

6.33

Arjuna sagde: O Madhusudana, dette yoga-system, Du har sammenfattet, synes mig at være upraktisk og uudholdeligt, for sindet er rastløst og uligevægtigt.

6.34

For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Krsna, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.

6.35

Herren Sri Krsna sagde: O du Kuntis stærkarmede søn, det er helt sikkert meget svært at tøjle det rastløse sind, men det kan lade sig gøre med den rigtige praksis og med utilknytning.

6.36

For den, hvis sind er tøjlesløst, er selverkendelse en vanskelig opgave. Men den, hvis sind er behersket, og som stræber på den rette måde, er sikker på at lykkes. Det er min mening.

6.37

Arjuna sagde: O Krsna, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?

6.38

O stærkarmede Krsna, går et sådant menneske, der afledes fra den transcendentale vej, ikke glip af både åndeligt og materielt fremskridt og går til grunde ligesom en sønderrevet sky uden plads i nogen sfære?

6.39

Dette er min tvivl, O Krsna, og jeg beder Dig fjerne den fuldstændigt. Bortset fra Dig findes der ingen, der kan fjerne denne tvivl.

6.40

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Prthas søn, en transcendentalist, der er engageret i lykkebringende aktiviteter, møder ikke undergang i hverken denne verden eller den åndelige verden. Den, der gør godt, bliver aldrig overvundet af det onde, Min ven.

6.41

Efter mange, mange års nydelse på de fromme levende væseners planeter fødes den forfejlede yogi i en familie af retskafne mennesker eller i en rig aristokratisk familie.

6.42

Eller også fødes han [hvis han mislykkedes efter lang tids udøvelse af yoga] i en familie af transcendentalister, der med sikkerhed besidder stor visdom. En sådan fødsel er afgjort sjælden i denne verden.

6.43

Efter en sådan fødsel genopliver han den guddommelige bevidsthed fra sit tidligere liv, og endnu engang forsøger han at gøre yderligere fremskridt for helt at opnå fuldstændig perfektion, O Kurus søn.

6.44

I kraft af sit tidligere livs guddommelige bevidsthed tiltrækkes han automatisk af yoga-principperne, selv uden at opsøge dem. En sådan videbegærlig transcendentalist er altid hævet over skrifternes rituelle principper.

6.45

Og når yogien oprigtigt stræber efter at gøre yderligere fremskridt, opnår han endelig det højeste mål efter at være blevet renset for al besmittelse gennem mange, mange livs praksis.

6.46

En yogi er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogi, O Arjuna.

6.47

Og af alle yogier er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.

KAPITEL SYV

Viden om den Absolutte

7.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Hør nu, O Prthas søn, hvordan du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig med sindet fæstnet på Mig kan forstå Mig til fulde uden nogen form for tvivl.

7.2

Jeg skal nu til fulde forklare denne viden for dig, både den fænomenale og den numinøse. Når du ved dette, er der intet mere for dig at vide.

7.3

Ud af mange tusinde mennesker er der måske ét, der stræber efter fuldkommenhed, og af dem, der har opnået fuldkommenhed, er der dårligt nok ét, der virkelig kender Mig.

7.4

Jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego – alt i alt udgør disse otte mine adskilte materielle energier.

7.5

Ud over disse har Jeg en anden, en højere energi, der består af de levende væsener, der udnytter ressourcerne i denne lavere materielle natur, O stærkarmede Arjuna.

7.6

Alle skabte væsener udspringer af disse to naturer. Vær forvisset om, at Jeg er både oprindelsen til og udslettelsen af alt, der er materielt, og alt, der er åndeligt i denne verden.

7.7

O du vinder af rigdomme, der findes ingen sandhed, der er højere end Mig. Alting hviler på Mig som perler på en snor.

7.8

O Kuntis søn, Jeg er vandets smag, Solens og Månens lys og stavelsen om i de vediske mantraer. Jeg er lyden i æteren og evnen i mennesket.

7.9

Jeg er jordens oprindelige duft, og Jeg er ildens varme. Jeg er livet i alt, der lever, og Jeg er alle asketers askese.

7.10

O Prthas søn, du må forstå, at Jeg er det oprindelige frø til alt, som er, de intelligentes intelligens og magten hos alle magtfulde mennesker.

7.11

Jeg er styrken hos de stærke, der er fri for lidenskab og begær. Jeg er sexliv, der ikke strider imod religiøse principper, O Bharata-slægtens herre [Arjuna].

7.12

Du må forstå, at alle eksistenstilstande, uanset om de er i godhed, lidenskab eller uvidenhed, manifesteres af Min energi. Jeg er på en måde alting, men Jeg er uafhængig. Jeg er ikke underlagt den materielle naturs kvaliteter, for de er tværtimod indeholdt i Mig.

7.13

Fordi hele verden vildledes af naturens tre kvaliteter [godhed, lidenskab og uvidenhed], kender verden ikke Mig, der er hævet over kvaliteterne og er uudtømmelig.

7.14

Denne Min guddommelige energi, der består af den materielle naturs tre kvaliteter, er vanskelig at gøre sig fri af. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let sætte sig ud over den.

7.15

De skurke, der er groft tåbelige, som er de laveste blandt mennesker, hvis viden er stjålet af illusion, og som deler dæmonernes ateistiske natur, overgiver sig ikke til Mig.

7.16

O du Bharata-slægtens bedste, fire slags fromme mennesker begynder at yde Mig hengiven tjeneste: Den, der lider, den, der begærer rigdom, den nysgerrige og den, der søger efter viden om det Absolutte.

7.17

Af disse er den, der har fuldstændig viden og altid er engageret i ren hengiven tjeneste, den bedste. For Jeg er ham meget kær, og han er også Mig kær.

7.18

Alle disse hengivne er utvivlsomt store sjæle, men den, der er fast forankret i kundskab om Mig, betragter Jeg nøjagtigt som Mit eget selv. Ved at være engageret i Min transcendentale tjeneste vil han med sikkerhed komme til Mig, det højeste og mest fuldendte mål.

7.19

Efter mange, mange liv overgiver den, der besidder virkelig kundskab, sig til Mig, for han ved, at Jeg er alle årsagers årsag og alt, som er. En sådan stor sjæl er meget sjælden.

7.20

De, hvis intelligens er blevet stjålet af materielle ønsker, overgiver sig til halvguder og tilbeder dem ifølge de særlige regler og forskrifter, der stemmer overens med deres egne naturer.

7.21

Jeg befinder Mig i hjertet på alle som Oversjælen. Så snart en person ønsker at tilbede en halvgud, gør Jeg ham stærk i troen, så han kan hengive sig til den pågældende guddom.

7.22

Efter at være blevet udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en bestemt halvgud og får opfyldt sine ønsker. Men i virkeligheden er det kun Mig, der skænker disse velsignelser.

7.23

Mennesker med ringe intelligens dyrker halvguderne, og deres frugter er begrænsede og midlertidige. De, der tilbeder halvguderne, kommer til halvgudernes planeter, men Mine hengivne kommer til sidst til Min højeste planet.

7.24

Uintelligente mennesker, der ikke forstår Mig fuldstændigt, tror, at Jeg, Guddommens Højeste Personlighed, Krsna, før var upersonlig og nu har antaget denne personlighed. På grund af deres ringe viden kender de ikke Min højere natur, der er uforgængelig og suveræn.

7.25

Jeg viser Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, at Jeg er ufødt og ufejlbarlig.

7.26

O Arjuna, som Guddommens Højeste Personlighed kender Jeg til alt, der er sket i fortiden, alt, der sker lige nu, og alt, der vil ske i fremtiden. Jeg kender også alle levende væsener, men Mig er der ingen, der kender.

7.27

O Bharatas efterkommer, O du fjendens betvinger, fordi de forvildes af begæret og hadets dualiteter, fødes alle levende væsener ind i illusion.

7.28

Personer, der har handlet fromt i tidligere liv og dette liv, og hvis syndige handlinger helt er ophørt, befries fra illusionens dualiteter, og de engagerer sig i Min tjeneste med beslutsomhed.

7.29

Intelligente personer, der stræber efter befrielse fra alderdom og død, søger tilflugt hos Mig i hengiven tjeneste. De er faktisk Brahman, for de ved alt om transcendentale aktiviteter.

7.30

De, der er i fuld bevidsthed om Mig, og som kender Mig, den Højeste Herre, som det styrende princip bag den materielle manifestation, bag halvguderne og bag alle offerhandlinger, kan forstå og kende Mig, Guddommens Højeste Personlighed, endog i dødsøjeblikket.

KAPITEL OTTE

Opnåelse af den Højeste

8.1

Arjuna spurgte: O min Herre, O Højeste Person, hvad er Brahman? Hvad er selvet? Hvad er frugtstræbende handlinger? Hvad er denne materielle manifestation? Og hvad er halvguderne? Vil du ikke forklare dette for mig?

8.2

Hvem er offerhandlingernes Herre, og hvordan bor Han i kroppen, O Madhusudana? Og hvorledes kan de, der er engageret i hengiven tjeneste, kende Dig på dødstidspunktet?

8.3

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det uforgængelige transcendentale levende væsen kaldes Brahman, og hans evige natur betegnes som adhyatma, selvet. Handlinger i relation til udviklingen af de levende væseners materielle kroppe kaldes karma, frugtstræbende handlinger.

8.4

O du bedste blandt legemliggjorte væsener, den fysiske natur, der ændrer sig konstant, kaldes adhibhuta [den materielle manifestation]. Herrens universelle form, der indbefatter alle halvguderne som Solen og Månen, kaldes adhidaiva. Og Jeg, den Højeste Herre, der er repræsenteret som Oversjælen i hjertet på alle legemliggjorte væsener, kaldes adhiyajña [offerhandlingernes Herre].

8.5

Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.

8.6

Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntis søn.

8.7

Derfor skal du altid tænke på Mig i Min form som Krsna samtidig med, at du gør din foreskrevne pligt, der er at kæmpe, O Arjuna. Ved at tilegne Mig dine handlinger med dit sind og din intelligens fæstnet på Mig kommer du uden tvivl til Mig.

8.8

Den, der mediterer på Mig som Guddommens Højeste Personlighed med sindet konstant engageret i at huske på Mig uden at blive afledt fra vejen – han, O Partha, kan være sikker på at nå Mig.

8.9

Man bør meditere på den Højeste Person som den, der ved alt, som Ham, der er den ældste, der er herskeren, der er mindre end det mindste, som opretholder alting, som er ud over enhver materiel forestilling, som er ufattelig, og som altid er en person. Han er strålende som Solen, og Han er transcendental og hinsides denne materielle natur.

8.10

Den, der på dødstidspunktet fokuserer livsluften mellem øjenbrynene med et urokkeligt sind og ved hjælp af yoga engagerer sig i at huske på den Højeste Herre med fuld hengivenhed, kommer helt sikkert til Guddommens Højeste Personlighed.

8.11

Personer, der er lærde i Vedaerne, som reciterer omkara, og som er store vismænd i forsagelsens orden, træder ind i Brahman. Ønsker man en sådan fuldkommenhed, praktiserer man cølibat. Lad Mig nu kort redegøre for den proces, gennem hvilken man kan opnå befrielse.

8.12

At være situeret i yoga betyder at være utilknyttet til alle sanselige aktiviteter. Når man lukker alle sansernes døre og fokuserer sindet på hjertet og fæstner livsluften i toppen af hovedet, etablerer man sig selv i yoga.

8.13

Hvis man tænker på Guddommens Højeste Personlighed og forlader sin krop efter at være blevet situeret i denne yoga-praksis, imens man reciterer den hellige stavelse om, den højeste bogstavskombination, vil man med sikkerhed nå de åndelige planeter.

8.14

For den, der altid husker på Mig uden afvigelse, er Jeg nem at nå på grund af hans konstante engagement i hengiven tjeneste, O Prthas søn.

8.15

Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.

8.16

Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntis søn.

8.17

Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmas dage. Og det er også varigheden af hans nat.

8.18

I begyndelsen af Brahmas dag bliver alle levende væsener manifesteret fra deres umanifesterede tilstand, og når natten atter falder på, opgår de igen i det umanifesterede.

8.19

Igen og igen, når Brahmas dag bryder frem, bliver alle levende væsener til, og når Brahmas nat falder på, bliver de hjælpeløst udslettet.

8.20

Og dog findes der en anden umanifesteret natur, der er evig og transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og forgår aldrig. Når alt i denne verden bliver tilintetgjort, består den del, som den er.

8.21

Det, som vedantisterne beskriver som umanifesteret og ufejlbarligt, det, der er kendt som det højeste bestemmelsessted, det sted, hvorfra ingen vender tilbage, når først de er kommet dertil – det er Min højeste bolig.

8.22

Guddommens Højeste Personlighed, der er større end alle, kan opnås gennem ren hengivenhed. Skønt Han opholder Sig i Sin bolig, er Han altgennemtrængende, og alt befinder sig inden i Ham.

8.23

O du bedste blandt Bharataer, nu vil Jeg gøre rede for de forskellige tidspunkter, hvor yogien, når han forlader denne verden, enten vender tilbage eller ikke kommer tilbage.

8.24

De, der kender den Højeste Brahman, kommer til denne Højeste ved at forlade verden på det tidspunkt, hvor ildguden øver sin indflydelse, i lyset, på et lykkevarslende tidspunkt om dagen, i løbet af de 14 dage, hvor Månen er tiltagende, eller i de seks måneder, hvor Solen rejser mod nord.

8.25

Den mystiker, der forlader denne verden under røgen, om natten, i de 14 dage, hvor Månen aftager, eller de seks måneder, hvor Solen går mod syd, kommer til måneplaneten, men vender atter tilbage.

8.26

Ifølge Vedaernes opfattelse er der to måder at forlade denne verden på. Den ene er i lyset og den anden i mørket. Går man bort i lyset, kommer man ikke tilbage, men forlader man verden i mørket, vender man tilbage.

8.27

Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.

8.28

En person, der følger den hengivne tjenestes vej, bliver ikke berøvet de resultater, der kommer af at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger, gennemgå askese, give i velgørenhed eller efterstræbe filosofiske og frugtstræbende handlinger. Blot ved at gøre hengiven tjeneste opnår man resultaterne af alle disse, og til sidst kommer man til den højeste evige bolig.

KAPITEL NI

Den mest fortrolige viden

9.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, skal Jeg nu give dig den mest fortrolige viden og erkendelse. Når du kender den, vil du blive befriet for den materielle tilværelses lidelser.

9.2

Denne viden er kongen over al uddannelse, den hemmeligste af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og fordi den giver en direkte opfattelse af selvet gennem erkendelse, er den fuldendelsen af al religion. Den er evig, og den udføres med glæde.

9.3

De, der ingen tro har på denne hengivne tjeneste, kan ikke opnå Mig, O du fjendens betvinger. De vender derfor tilbage til kredsløbet af fødsel og død i denne materielle verden.

9.4

Hele dette univers gennemstrømmes af Mig i Min umanifesterede form. Alle levende væsener er i Mig, men Jeg er ikke i dem.

9.5

Og alligevel hviler alt, der er skabt, ikke i Mig. Se blot Min mystiske overdådighed! Selv om Jeg opretholder alle levende væsener og er til stede overalt, er Jeg alligevel ikke en del af denne kosmiske manifestation, for Jeg er selve kilden til skabelsen.

9.6

Forstå, at ligesom den vældige vind, der blæser overalt, altid hviler i rummet, hviler alle skabte væsener i Mig.

9.7

O Kuntis søn, ved tidsalderens afslutning opgår alle materielle manifestationer i Min natur, og ved begyndelsen på en ny tidsalder skaber Jeg dem atter gennem Min kraft.

9.8

Hele den kosmiske orden står under Mig. Ved Min vilje bliver den automatisk manifesteret igen og igen, og ifølge Min vilje bliver den til sidst tilintetgjort.

9.9

Alt dette arbejde kan ikke binde Mig, O Dhanañjaya. Jeg er for bestandigt hævet over alle disse materielle aktiviteter, som om Jeg var neutralt situeret.

9.10

Denne materielle natur, der er en af Mine energier, fungerer under Min ledelse og frembringer alle bevægelige såvel som ubevægelige skabninger, O Kuntis søn. Under dens lov skabes og tilintetgøres denne manifestation igen og igen.

9.11

Tåber håner Mig, når Jeg nedstiger i menneskelig skikkelse. De kender ikke Min transcendentale natur som den Højeste Herre over alt, der er til.

9.12

De, der er således forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand forpurres alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger og deres kultivering af viden.

9.13

O Prthas søn, de store sjæle, der ikke er vildledte, står under den guddommelige naturs beskyttelse. De er fuldt ud engageret i hengiven tjeneste, for de kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, oprindelig og uudtømmelig.

9.14

Disse store sjæle tilbeder Mig bestandigt med hengivenhed ved altid at lovprise Mine herligheder, bestræbe sig med stor beslutsomhed og bøje sig ned for Mig.

9.15

Andre, der engagerer sig i offerhandlinger ved at kultivere viden, tilbeder den Højeste Herre som Én uden lige, som forskellig i mange og som den universelle form.

9.16

Men det er Mig, der er ritualet og offerhandlingen, offergaven til forfædrene, den helbredende urt og den transcendentale hymne. Jeg er smørret, ilden og ofringen.

9.17

Jeg er dette univers’ fader såvel som moder, understøtter og bedstefader. Jeg er genstanden for al viden, den rensende kraft og stavelsen om. Jeg er også Rg, Sama og Yajur Veda.

9.18

Jeg er målet, opretholderen, herren, vidnet, boligen, tilflugtsstedet og den kæreste ven. Jeg er skabelsen og tilintetgørelsen, altings grundlag, hvilestedet og det evige frø.

9.19

O Arjuna, Jeg giver varme, og Jeg sender regn og holder regnen tilbage. Jeg er udødelighed, og Jeg er også døden personificeret. Både ånd og materie er i Mig.

9.20

De, der studerer Vedaerne og drikker soma-drik i en søgen efter de himmelske planeter, tilbeder Mig indirekte. Efter at være blevet renset for syndige reaktioner bliver de født på Indras fromme himmelske planet, hvor de nyder guddommelige glæder.

9.21

Efter således at have nydt umådelig himmelsk sansenydelse, og resultaterne af deres fromme handlinger er opbrugte, vender de atter tilbage til denne dødelige planet. Således opnår de, der søger sansenydelse ved at følge principperne i de tre Vedaer, kun gentagen fødsel og død.

9.22

Men til dem, der altid tilbeder Mig med udelt hengivenhed og mediterer på Min transcendentale form, bringer Jeg det, de mangler, og Jeg bevarer det, de har.

9.23

De, der er hengivne af andre guder og tilbeder dem med tro, tilbeder i virkeligheden kun Mig, men de gør det på en forkert måde, O Kuntis søn.

9.24

Jeg er den eneste nyder og herre over alle offerhandlinger. De, der ikke anerkender Min sande transcendentale natur, falder derfor ned.

9.25

De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne. De, der tilbeder forfædrene, kommer til forfædrene. De, der dyrker spøgelser og ånder, vil blive født blandt sådanne væsener, og de, der tilbeder Mig, vil komme til at leve sammen med Mig.

9.26

Hvis en person tilbyder Mig et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand med kærlighed og hengivenhed, tager Jeg imod det.

9.27

Alt hvad du gør, alt hvad du spiser, alt hvad du ofrer eller giver væk, og alle former for askese, som du udfører – gør alle disse som et offer til Mig, O Kuntis søn.

9.28

På denne måde vil du blive frigjort fra arbejdets trældom og dets gode og dårlige resultater. Med dit sind fæstnet på Mig gennem dette princip om forsagelse vil du blive befriet og komme til Mig.

9.29

Jeg misunder ingen, og Jeg er heller ikke partisk over for nogen. Jeg er ens mod alle. Men den, der tjener Mig med hengivenhed, er en ven og er i Mig, og Jeg er også hans ven.

9.30

Selv om en person gør de mest forkastelige ting, skal han anses for at være en helgen, hvis han er engageret i hengiven tjeneste, for han er korrekt situeret i sin beslutsomhed.

9.31

Han bliver hurtigt retskaffen og opnår varig fred. O Kuntis søn, bekendtgør det frimodigt, at Min hengivne aldrig forgår.

9.32

De, der søger tilflugt hos Mig, kan nå det højeste mål, O Prthas søn, også selv om de skulle være af lavere byrd såsom kvinder, vaisyaer [handelsfolk] og sudraer [arbejdere].

9.33

Hvor meget mere må dette så ikke gælde for de retskafne brahmanaer, de hengivne og de hellige konger? Nu, hvor du er kommet til denne midlertidige, lidelsesfyldte verden, bør du derfor engagere dig i kærlighedstjeneste til Mig.

9.34

Tænk altid på Mig, bliv Min hengivne, buk dig ned for Mig og tilbed Mig. Ved at være fuldstændig fordybet i Mig vil du med sikkerhed komme til Mig.

KAPITEL TI

Den Absoluttes overdådighed

10.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Lyt nu igen, O stærkarmede Arjuna. Fordi du er Min elskede ven, vil Jeg for din skyld tale videre og give dig en viden, der vil berede dig stor glæde.

10.2

Hverken skaren af halvguder eller de store vismænd kender Min oprindelse eller overdådighed, for i alle henseender er Jeg oprindelsen til halvguderne og vismændene.

10.3

Den, der kender Mig som den ufødte, som den uden begyndelse og som den Højeste Hersker over alle verdener – kun han, uforledt blandt mennesker, bliver befriet for al synd.

10.4-5

Intelligens, viden, frihed for tvivl og illusion, tilgivelse, sandfærdighed, beherskelse af sanserne, beherskelse af sindet, lykke og lidelse, fødsel, død, frygt, frygtløshed, ikke-vold, sindsro, tilfredshed, askese, velgørenhed, berømmelse og vanære – alle disse forskellige kvaliteter hos de levende væsener er udelukkende skabt af Mig.

10.6

De syv store vismænd og før dem de fire andre store vismænd og Manuerne [menneskehedens forfædre] kommer fra Mig og er født fra Mit sind, og alle levende væsener, der befolker de forskellige planeter, nedstammer fra dem.

10.7

En person, der virkelig er overbevist om denne Min overdådighed og mystiske kraft, engagerer sig i uforfalsket hengiven tjeneste. Om det hersker der ingen tvivl.

10.8

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alt kommer fra Mig. De vise, der forstår dette til fulde, engagerer sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte.

10.9

Mine rene hengivnes tanker dvæler i Mig, deres liv er helt viet til Min tjeneste, og de erfarer stor tilfredsstillelse og lyksalighed ved altid at oplyse hinanden og tale om Mig.

10.10

Til dem, der konstant hengiver sig til at tjene Mig med kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig.

10.11

For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.

10.12-13

Arjuna sagde: Du er Guddommens Højeste Personlighed, den højeste bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed. Du er den evige, transcendentale, oprindelige person, den ufødte, den største af alle. Alle de store vismænd som Narada, Asita, Devala og Vyasa bekræfter denne sandhed om Dig, og nu bekendtgør Du den Selv for mig.

10.14

O Krsna, jeg accepterer fuldstændigt alt det, Du har fortalt mig, som sandt. Hverken halvguderne eller dæmonerne kan forstå Din personlighed, O Herre.

10.15

O Højeste Person, altings ophav, alle væseners Herre, gudernes Gud og universets Herre, Du alene kender Dig Selv gennem Din indre kraft!

10.16

Vil du ikke fortælle mig i detaljer om Dine guddommelige overdådigheder, hvormed Du gennemtrænger alle disse verdener og forbliver i dem?

10.17

O Krsna, O Højeste Mystiker, hvordan skal jeg konstant tænke på Dig, og hvordan kan jeg kende Dig? I hvilke forskellige former skal Du huskes, O Guddommens Højeste Personlighed?

10.18

O Janardana, vil Du ikke endnu en gang beskrive Dine overdådigheders mystiske kraft i detaljer? Jeg bliver aldrig træt af at høre om Dig, for jo mere jeg hører, desto mere ønsker jeg at smage Dine nektariske ord.

10.19

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ja, lad Mig fortælle dig om Mine pragtfulde manifestationer, O Arjuna, men kun om de mest fremtrædende, for Min overdådighed er ubegrænset.

10.20

O Arjuna, Jeg er Oversjælen, der sidder i hjertet på alle levende skabninger. Jeg er begyndelsen såvel som midten og enden på alle levende væsener.

10.21

Af Adityaerne er Jeg Visnu, af lys er Jeg den strålende sol, blandt Maruterne er Jeg Marici, og af stjernerne er Jeg Månen.

10.22

Af Vedaerne er Jeg Sama Veda, blandt halvguderne er Jeg Indra, himlens konge, af sanserne er Jeg sindet, og i levende væsener er Jeg livskraften [bevidstheden].

10.23

Af alle Rudraerne er Jeg Herren Siva, blandt yaksaer og raksasaer er Jeg Herren over velstand [Kuvera], af Vasuerne er Jeg ilden [Agni], og af bjerge er Jeg Meru.

10.24

Du skal vide, O Arjuna, at af præster er jeg den ypperste, Brhaspati. Blandt generaler er Jeg Karttikeya, og af vandreservoirer er Jeg havet.

10.25

Blandt de store vismænd er Jeg Bhrgu, og af lydvibrationer er Jeg det transcendentale om. Af offerhandlinger er Jeg recitationen af de hellige navne [japa], og af ubevægelige ting er Jeg Himalaya.

10.26

Af alle træer er jeg banyantræet, og af vismændene blandt halvguderne er Jeg Narada. Blandt gandharvaer er Jeg Citraratha, og blandt fuldkommengjorte væsener er Jeg vismanden Kapila.

10.27

Du skal vide, at blandt heste er Jeg Ucchaihsrava, der fremkom, da havet blev kærnet for nektar. Af statelige elefanter er Jeg Airavata, og blandt mennesker er Jeg monarken.

10.28

Af våben er Jeg tordenkilen, og blandt køer er Jeg surabhien. Af årsager til forplantning er Jeg Kandarpa, kærlighedens gud, og blandt slanger er Jeg Vasuki.

10.29

Af de mangehovedede nagaer er Jeg Ananta, og blandt vandlevende væsner er Jeg halvguden Varuna. Af hedengangne forfædre er Jeg Aryama, og blandt lovens håndhævere er Jeg Yama, dødens herre.

10.30

Blandt Daitya-dæmonerne er Jeg den hengivne Prahlada, blandt undertrykkere er Jeg tiden, blandt dyr er Jeg løven, og blandt fugle er Jeg Garuda.

10.31

Blandt rensende elementer er Jeg vinden, blandt våbenførere er Jeg Rama, af fisk er Jeg hajen, og af strømmende floder er Jeg Ganges.

10.32

O Arjuna, i alle skabelser er Jeg begyndelsen og slutningen såvel som midten. Blandt alle videnskaber er Jeg den åndelige videnskab om selvet, og blandt logikere er Jeg den endegyldige sandhed.

10.33

Af bogstaver er Jeg bogstavet A, og af sammensatte ord er Jeg parret [dvandva]. Jeg er også den utrættelige tid, og af skabere er Jeg Brahma.

10.34

Jeg er den altfortærende død, og Jeg er det skabende princip bag alt, der endnu skal komme. Blandt kvinder er Jeg berømmelse, lykke, veltalenhed, hukommelse, intelligens, standhaftighed og tålmodighed.

10.35

Blandt hymnerne i Sama Veda er Jeg Brhat-sama, og af poesi er Jeg Gayatri. Af måneder er Jeg Margasirsa [november-december], og af årstider er Jeg den blomstrende vår.

10.36

Blandt bedrag er Jeg hasardspillet, og hos de pragtfulde er Jeg pragten. Jeg er sejr, Jeg er eventyr, og Jeg er styrken hos de stærke.

10.37

Af Vrsnis efterkommere er Jeg Vasudeva, og af Pandavaerne er Jeg Arjuna. Af vismændene er Jeg Vyasa, og blandt store tænkere er Jeg Usana.

10.38

Af alle midler til at undertrykke lovløshed er Jeg straffen, og blandt alle dem, der søger sejr, er Jeg moral. Blandt hemmelige ting er Jeg tavshed, og blandt de vise er Jeg visdommen.

10.39

Endvidere er Jeg det livgivende frø til alle eksistenser, O Arjuna. Der findes intet væsen, bevægeligt eller ubevægeligt, der kan eksistere uden Mig.

10.40

O du mægtige betvinger af fjender, der er ingen ende på Mine guddommelige manifestationer. Hvad end Jeg har berettet for dig, er blot en antydning af Mine uendelige overdådigheder.

10.41

Du må forstå, at alle overdådige, pragtfulde og strålende skabelser udspringer fra blot en gnist af Min pragt.

10.42

Men hvilket behov er der for al denne detaljerede viden, O Arjuna? Med et enkelt fragment af Mig selv gennemtrænger og opretholder Jeg hele dette univers.

KAPITEL ELLEVE

Den universelle form

11.1

Arjuna sagde: Ved at høre instruktionerne, Du så venligt har givet mig om disse højst fortrolige åndelige emner, er Min illusion nu fordrevet.

11.2

O Du lotusøjede, jeg har hørt Dig udførligt forklare mig om alle levende væseners tilsynekomst og forsvinden og har forstået Din uudtømmelige pragt og Dine herligheder.

11.3

O Du største af alle personligheder, O højeste form, skønt jeg kan se Dig her foran mig i Din virkelige skikkelse, sådan som Du har beskrevet Dig selv, vil jeg gerne se, hvordan Du er trængt ind i denne kosmiske manifestation. Jeg ønsker at se Dig i den form.

11.4

O min Herre, hvis Du tror mig i stand til at beskue Din kosmiske form, vis mig da dette ubegrænsede universelle Selv, O behersker af al mystisk kraft.

11.5

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, O Prthas søn, se nu Mine overdådigheder, som de fremstår i hundredvis og tusindvis af forskellige guddommelige og mangefarvede former.

11.6

O du bedste af Bharataer, se her de forskellige manifestationer af Adityaer, Vasuer og Rudraer, Asvini-kumaraer og alle de andre halvguder. Se de mange forunderlige ting, som ingen andre nogensinde har set eller hørt om før.

11.7

O Arjuna, betragt her alt, som du ønsker at se, på én gang i denne Min krop! Denne universelle form kan vise dig alt, som du nu ønsker at se, og alt, som du måtte ønske at se i fremtiden. Alt, bevægeligt såvel som ubevægeligt, findes her til fulde på ét sted.

11.8

Men Du kan ikke se Mig med dine nuværende øjne. Derfor giver Jeg dig guddommelige øjne. Se blot Min mystiske overdådighed!

11.9

Sañjaya sagde: O Konge, efter at have talt således viste den Højeste Herre over al mystisk kraft, Guddommens Personlighed, Arjuna Sin universelle form.

11.10-11

I denne universelle form så Arjuna et endeløst antal munde, øjne og ubegrænsede forunderlige visioner. Herrens form var smykket med mange himmelske ornamenter og bar mange guddommelige løftede våben. Han bar himmelske blomsterkranse og klæder, og Hans krop var indsmurt i mange guddommelige parfumer. Alt var forunderligt, strålende, uendeligt og udbredt i alle retninger.

11.12

Hvis hundredvis og tusindvis af sole steg op på himlen på samme tid, kunne deres udstråling måske nærme sig stråleglansen fra den Højeste Person i Hans universelle form.

11.13

Skønt opdelt i mange, mange tusinder af former kunne Arjuna nu se de uendelige ekspansioner af universet samlet på ét sted i Herrens universelle form.

11.14

Med alle kropshår rejst bukkede en forvirret og overrasket Arjuna da sit hoved for at frembære sin respekt og begyndte med foldede hænder at bede til den Højeste Herre.

11.15

Arjuna sagde: Min kære Herre Krsna, jeg ser alle halvguderne og mangfoldige andre levende væsener forsamlet i Din krop. Jeg ser Brahma sidde på lotusblomsten såvel som Herren Siva og alle vismændene og de guddommelige slanger.

11.16

O Universets Herre, O universelle form, i Din krop kan jeg se mange, mange arme, maver, munde og øjne, der udbreder sig uden grænser i alle retninger. Jeg ser i Dig ingen ende, midte eller begyndelse.

11.17

Det er svært at se Din skikkelse på grund af dens blændende stråleglans, der som en flammende ild eller Solens umådelige stråler spreder sig i alle retninger. Og dog kan jeg se denne glødende form overalt, prydet som den er med forskellige kroner, stridskøller og diskosser.

11.18

Du er det højeste og oprindelige mål. Du er det endelige hvilested for hele dette univers. Du er uudtømmelig, og Du er den ældste. Du er den evige religions opretholder, Guddommens Personlighed. Dette er min konklusion.

11.19

Du har ingen oprindelse, og du er uden midte eller ende. Din pragt er ubegrænset. Du har talløse arme, og Solen og Månen er Dine øjne. Jeg ser Dig med en flammende ild komme ud af Din mund, imens Du svider hele universet med Din stråleglans.

11.20

Selv om Du er én, breder Du Dig ud over hele himlen og alle planeterne og alt rum imellem dem. O Du mægtige, ved synet af denne forunderlige og skrækkelige form forstyrres alle planetsystemerne.

11.21

Alle skarerne af halvguder overgiver sig til Dig og træder ind i Dig. Nogle af dem beder skrækslagent til Dig med foldede hænder. Skarer af store vismænd og fuldendte væsener udbryder “Al fred!” og lovpriser Dig med sang fra de vediske hymner.

11.22

Alle de forskelligartede manifestationer af Herren Siva, Adityaerne, Vasuerne, Sadhyaerne, Visvedevaerne, de to Asvier, Marutaerne, forfædrene, Gandharvaerne, Yaksaerne, Asuraerne og de fuldendte halvguder betragter Dig i forundring.

11.23

O Du stærkarmede, alle planeterne med deres halvguder er forstyrrede ved synet af Din mægtige form med dens mange ansigter, øjne, arme, lår, ben og maver og Dine mange skrækindjagende tænder. Og ligesom de er forstyrrede, er jeg det også.

11.24

O altgennemtrængende Visnu, ved synet af Dine mange strålende farver, der fylder himlen, Dine gabende munde og Dine store glødende øjne bliver mit sind forstyrret af frygt. Jeg kan ikke længere bevare min ro eller sindsligevægt.

11.25

O Herrers Herre, O alle verdeners tilflugt, vær nådig mod mig. Når jeg ser Dine flammende, dødlignende ansigter og Dine skrækindjagende tænder, mister jeg min ligevægt. Uanset hvorhen jeg vender mig, er jeg forvirret.

11.26-27

Alle Dhrtarastras sønner sammen med deres allierede konger såvel som Bhisma, Drona og Karna tillige med vores førende soldater styrter ind i Dine frygtelige munde. Nogle af dem ser jeg blive fanget og få hovedet knust mellem Dine tænder.

11.28

Ligesom flodernes mange vande løber ud i havet, falder alle disse store krigere brændende ind i Dine munde.

11.29

Jeg ser alle mennesker styrte med fuld fart ind i Dine munde ligesom møl, der farer mod deres udslettelse i et flammende bål.

11.30

O Visnu, Jeg ser Dig fortære folk til alle sider med Dine flammende munde. Du dækker hele universet med Din stråleglans og viser Dig med frygtelige, svidende stråler.

11.31

O Herrers Herre med den voldsomme form, fortæl mig venligst, hvem Du er. Jeg fremfører mine hyldester til Dig. Vis mig barmhjertighed. Du er den oprindelige Herre. Jeg vil gerne kende Dig, for jeg ved ikke, hvad Din mission er.

11.32

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Jeg er tiden, alle verdeners store udsletter, og Jeg er kommet for at tilintetgøre alle mennesker. Med undtagelse af jer [Pandavaerne] vil alle soldaterne her på begge sider blive dræbt.

11.33

Rejs dig derfor. Gør dig klar til kamp og vind hæder. Efter at have overvundet dine fjender vil du nyde et blomstrende kongerige. De er allerede slået ihjel ved Mit arrangement, og du kan blot være et instrument i kampen, O Savyasaci.

11.34

Drona, Bhisma, Jayadratha, Karna og de andre store krigere er allerede blevet udslettet af Mig. Slå dem derfor ihjel og vær ikke bange. Bare kæmp, og du vil besejre dine fjender i slaget.

11.35

Sañjaya sagde til Dhrtarastra: O Konge, efter at han havde hørt dette fra Guddommens Højeste Personlighed, fremførte en skælvende Arjuna gang på gang med foldede hænder sine hyldester. Med dirrende stemme talte han frygtsomt til Herren som følger.

11.36

Arjuna sagde: O sansernes Herre, ved lyden af Dit navn fyldes verden af glæde, og således bliver alle knyttet til Dig. Selv om de perfekte væsener tilbyder Dig deres respektfulde hyldester, er dæmonerne bange og flygter hid og did. Dette er alt sammen, som det skal være.

11.37

O Du mægtige, mægtigere end selv Brahma, Du er den oprindelige skaber. Hvorfor skulle de perfekte væsener da ikke fremføre deres respektfulde hyldester til Dig? O Du ubegrænsede, gudernes Gud, universets tilflugtssted! Du er det uovervindelige ophav og alle årsagers årsag, der er transcendental til den materielle manifestation.

11.38

Du er Guddommens Oprindelige Personlighed, den ældste og det endelige hvilested for denne manifesterede kosmiske verden. Du er den, der ved alt, og Du er alt, der kan vides. Du er det yderste tilflugtssted, der er hævet over de materielle kvaliteter. O ubegrænsede form! Hele denne kosmiske manifestation gennemtrænges af Dig!

11.39

Du er luft, og Du er den højeste hersker! Du er ild, Du er vand, og Du er Månen! Du er Brahma, den første levende skabning, og Du er oldefaderen. Jeg tilbyder Dig derfor mine respektfulde hyldester tusinde gange og igen og atter en gang!

11.40

Jeg bøjer mig foran Dig og bagved Dig og fra alle sider! O ubændige kraft, Du er Herre over ubegrænset magt! Du er altgennemtrængende, og som sådan er Du alting!

11.41-42

Uden at kende Dine herligheder har jeg i den tro, at Du var min ven, overilet tiltalt Dig som “O Krsna”, “O Yadava” og “O min ven”. Tilgiv mig venligst for det, jeg har gjort af galskab eller kærlighed. Ved at spøge med Dig, når vi slappede af og lå på samme seng eller sammen indtog vore måltider alene eller i venners lag, har jeg krænket Dig mange gange. O Du ufejlbarlige, vær god at undskylde mig for alle disse forseelser.

11.43

Du er fader til hele den kosmiske manifestation, til det bevægelige såvel som det ubevægelige. Du er dens tilbedelsesværdige leder, den højeste åndelige mester. Ingen er større end Dig, og ingen kan være ét med Dig. O Herre over umådelig kraft, hvordan kan der da findes nogen i de tre verdener, der er mægtigere end Dig?

11.44

Du er den Højeste Herre, der er tilbedelsesværdig for alle levende væsener. Jeg kaster mig derfor i støvet for at tilbyde Dig mine hyldester og beder om Din nåde. Ligesom en far tolererer sin søns næsvished, en ven sin vens uforskammethed og en mand sin hustrus fortrolighed, beder jeg Dig venligst tolerere al den uret, jeg måtte have begået mod Dig.

11.45

Efter at have set denne universelle form, som jeg aldrig før har set, glædes jeg, men samtidig er mit sind forstyrret af frygt. Skænk mig derfor venligst Din nåde og vis mig atter Din form som Guddommens Personlighed, O alle herrers Herre, O universets bolig.

11.46

O universelle form, O Herre med de tusinde arme, jeg vil gerne se Dig i Din firarmede form med hjelm på hovedet og med stridskølle, diskos, konkylie og lotusblomst i hænderne. Jeg længes efter at se Dig i den form.

11.47

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, med glæde har Jeg gennem Min indre kraft vist dig denne suveræne universelle form i den materielle verden. Ingen før dig har nogensinde set denne oprindelige form, ubegrænset og fuld af blændende stråleglans som den er.

11.48

O du bedste blandt Kuru-krigere, ingen før dig har nogensinde set denne Min universelle form, for hverken ved at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger og give i velgørenhed eller gennem fromme handlinger og streng askese kan Jeg ses i denne form i den materielle verden.

11.49

Ved synet af denne Min grufulde form er du blevet forstyrret og forvirret. Lad det nu være overstået. Min hengivne, vær igen fri for al forstyrrelse. Med fred i sindet kan du nu se den form, du ønsker.

11.50

Sañjaya sagde til Dhrtarastra: Efter at have talt således til Arjuna fremviste Guddommens Højeste Personlighed, Krsna, Sin virkelige firarmede form, og til sidst viste Han Sin toarmede form og indgød igen mod i den frygtsomme Arjuna.

11.51

Da Arjuna så Krsna i Dennes oprindelige skikkelse, udbrød han: O Janardana, ved synet af Din utroligt smukke menneskelignende form får jeg atter ro i sindet og bliver mig selv på ny.

11.52

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Min kære Arjuna, denne Min form, som du nu ser, er meget vanskelig at beskue. Selv halvguderne søger bestandigt efter muligheden for at se denne højtelskede form.

11.53

Den form, du ser med dine transcendentale øjne, kan ikke forstås gennem studier af Vedaerne alene eller ved at gennemgå streng askese, gennem velgørenhed eller gennem tilbedelse. Det er ikke gennem disse metoder, man kan se Mig, som Jeg er.

11.54

Min kære Arjuna, kun gennem ren hengiven tjeneste kan man forstå Mig, som Jeg er, og således se Mig direkte, som Jeg står her foran dig. Kun på denne måde kan du trænge ind i mysteriet omkring forståelsen af Mig.

11.55

Min kære Arjuna, den, der engagerer sig i Min rene hengivne tjeneste uden at være forurenet af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, som arbejder for Mig og gør Mig til sit livs endelige mål, og som er venlig mod alle levende væsener, kommer helt sikkert til Mig.

KAPITEL TOLV

Hengiven tjeneste

12.1

Arjuna spurgte: Hvem anses for at være de mest fuldkomne? Er det dem, der altid er behørigt engageret i Din hengivne tjeneste, eller dem, der tilbeder den upersonlige Brahman, det umanifesterede?

12.2

Guddommens Højeste Personlighed sagde: De, der fæstner deres sind på Min personlige form, og som konstant er optaget af at tilbede Mig med stærk og transcendental tro, anser Jeg for at være de mest perfekte.

12.3-4

Men de, der til fulde tilbeder det umanifesterede, det, der ligger uden for sansernes opfattelsesevne, det altgennemtrængende, ufattelige, uforanderlige og ubevægelige – den upersonlige forestilling om den Absolutte Sandhed – når i sidste ende Mig ved at beherske de forskellige sanser, være ens indstillet over for alle og arbejde til gavn for alles velfærd.

12.5

For dem, hvis sind er knyttet til den Højestes umanifesterede, upersonlige aspekt, er det meget vanskeligt at gøre fremskridt. Det er altid svært for dem, der er legemliggjorte, at gøre fremskridt i den disciplin.

12.6-7

Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Prthas søn.

12.8

Blot fokusér dit sind på Mig, Guddommens Højeste Personlighed, og engagér hele din intelligens i Mig. Således vil du med sikkerhed altid leve i Mig.

12.9

Min kære Arjuna, O vinder af rigdomme, hvis du ikke kan fæstne dit sind på Mig uden afvigelse, følg da bhakti-yogaens regulerende principper, for på den måde vil du udvikle et ønske om at nå Mig.

12.10

Hvis du ikke kan følge reglerne for bhakti-yoga, prøv da blot at arbejde for Mig, for ved at arbejde for Mig vil du komme til det fuldkomne stadie.

12.11

Hvis du imidlertid ikke kan arbejde i denne bevidsthed om Mig, forsøg da at opgive alle resultater af dit arbejde og være forankret i selvet.

12.12

Hvis du ikke kan arbejde i denne ånd, engagér dig da i at kultivere viden. Meditation er dog bedre end viden, og bedre end meditation er forsagelse af handlingernes frugter, for gennem en sådan forsagelse kan man få fred i sindet.

12.13-14

Den, der ikke er misundelig, men er en barmhjertig ven mod alle levende væsener, som ikke anser sig selv for en ejer af noget og er fri for falsk ego, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant, N altid tilfreds og selvbehersket, og som med beslutsomhed er engageret i hengiven tjeneste med sit sind og sin intelligens fæstnet på Mig – sådan en hengiven af Mig er Mig meget kær.

12.15

Den, der ikke forvolder andre besvær, som ikke lader sig forstyrre af nogen, og som er ligevægtig i både lykke og lidelse, frygt og bekymring, er Mig meget kær.

12.16

Min hengivne, der ikke er afhængig af tingenes almindelige forløb, og som er ren, dygtig, sorgløs, fri for al smerte og ikke stræber efter noget resultat, er Mig meget kær.

12.17

Den, der hverken fryder sig eller sørger over noget, som ikke beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende – en sådan hengiven er Mig meget kær.

12.18-19

Den, der er ens indstillet over for venner og fjender, som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse og berømmelse og skam, som altid er fri for urent selskab, som altid er tavs og tilfreds med hvad som helst, som ikke bekymrer sig om nogen fast bolig, som er forankret i viden, og som er engageret i hengiven tjeneste – en sådan person er Mig meget kær.

12.20

De, der følger denne den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som fuldstændigt engagerer sig med tro og gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kære.

KAPITEL TRETTEN

Naturen, nyderen og bevidsthed

13.1-2

Arjuna sagde: O min kære Krsna, jeg vil gerne vide, hvad prakrti [naturen], purusa [nyderen], handlingsfeltet og feltets kender er, samt hvad viden og genstanden for viden er. Guddommens Højeste Personlighed svarede: Denne krop kaldes for handlingsfeltet, og den, der kender denne krop, kaldes for feltets kender, O Kuntis søn.

13.3

O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.

13.4

Lyt nu til Min kortfattede beskrivelse af dette handlingsfelt, og hvad det består af, hvilke forandringer det gennemgår, hvorfra det kommer, hvem handlingsfeltets kender er, og hvilken indflydelse han har.

13.5

Denne viden om handlingsfeltet og handlingernes kender beskrives af forskellige vismænd i forskellige vediske skrifter. Den bliver især fremført med al logik i Vedanta-sutra i nøje overensstemmelse med årsag og virkning.

13.6-7

De fem store elementer, falsk ego, intelligens, det umanifesterede, de ti sanser og sindet, de fem sanseobjekter, begær, had, lykke, lidelse, den samlede helhed, livssymptomerne og overbevisninger – alle disse anses i korthed for at være handlingsfeltet og dets vekselvirkninger.

13.8-12

Ydmyghed; frihed fra stolthed; ikke-vold; tolerance; ligefremhed; at vende sig mod en ægte åndelig mester; renlighed; vedholdenhed; selvbeherskelse; forsagelse af sanseobjekterne; fravær af falsk ego; erkendelse af det dårlige i fødsel, død, alderdom og sygdom; utilknytning; frihed fra indvikling med børn, kone, hjem osv.; sindsligevægt under behagelige og ubehagelige omstændigheder; konstant og uforfalsket hengivenhed til Mig; at tilstræbe at leve på et tilbagetrukket sted; utilknytning til den generelle menneskemasse; forståelse af vigtigheden af selverkendelse; og filosofisk søgen efter den Absolutte Sandhed – alle disse erklærer Jeg for viden, og alt, der findes derudover, er uvidenhed.

13.13

Jeg skal nu forklare dig det, der kan vides, hvorved du vil smage det evige. Brahman, ånden, der er uden begyndelse og underlagt Mig, ligger uden for denne materielle verdens årsag og virkning.

13.14

Hans hænder og ben og Hans øjne, hoveder og ansigter er overalt, og Han har ører overalt. På denne måde eksisterer Oversjælen og gennemtrænger alt.

13.15

Oversjælen er den oprindelige kilde til alle sanser, men alligevel har Han ingen sanser. Selv om Han opretholder alle levende væsener, er Han utilknyttet. Han er hævet over naturens kvaliteter samtidig med, at Han behersker alle den materielle naturs kvaliteter.

13.16

Den Højeste Sandhed eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener, de bevægelige såvel som de ubevægelige. Eftersom Han er subtil, er Han uden for de materielle sansers evne til at se eller forstå Ham. Skønt langt, langt borte er Han også tæt på alle.

13.17

Selv om Oversjælen synes at være delt blandt alle levende væsener, er Han aldrig delt. Han er situeret som én. Skønt Han er den, der opretholder alle levende væsener, må det forstås, at Han fortærer og udvikler alle.

13.18

Han er lyskilden i alt, der lyser. Han er uden for materiens mørke og umanifesteret. Han er viden, genstanden for viden og målet med viden. Han befinder Sig i alles hjerter.

13.19

Jeg har således givet en kortfattet beskrivelse af handlingsfeltet [kroppen], viden og det, der kan vides. Kun Mine hengivne kan forstå dette til fulde og dermed opnå Min natur.

13.20

Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.

13.21

Naturen siges at være årsagen til alle materielle årsager og virkninger, hvorimod det levende væsen selv er årsag til de forskellige former for lidelse og nydelse i denne verden.

13.22

På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.

13.23

Og dog findes der i denne krop en anden, en transcendental nyder, der er Herren, den højeste ejer, der eksisterer som vidnet og den, der giver tilladelse, og som er kendt som Oversjælen.

13.24

Den, der forstår denne filosofi om den materielle natur, det levende væsen og vekselvirkningen mellem naturens kvaliteter, opnår med sikkerhed befrielse. Han fødes ikke her igen uanset sin nuværende situation.

13.25

Nogle erkender Oversjælen inde i sig selv via meditation, andre igennem udvikling af viden, og atter andre erkender Ham ved at arbejde uden frugtstræbende ønsker.

13.26

Så er der også dem, der, selv om de ikke er velbevandrede i åndelig viden, begynder at tilbede den Højeste Person efter at have hørt om Ham fra andre. På grund af deres tilbøjelighed til at lytte til autoriteter sætter de sig også ud over fødslen og dødens vej.

13.27

O du bedste blandt Bharataer, du må forstå, at hvad du end ser eksistere, det være sig bevægeligt såvel som ubevægeligt, er det intet andet end en kombination af handlingsfeltet og handlingsfeltets kender.

13.28

Den, der ser Oversjælen ledsage den individuelle sjæl i alle kroppe, og som forstår, at hverken sjælen eller Oversjælen inde i det forgængelige legeme nogensinde forgår, ser faktisk.

13.29

Den, der ser Oversjælen i samme grad til stede overalt i alle levende væsener, trækker ikke sig selv ned med sit sind. Således nærmer han sig det transcendentale mål.

13.30

Den, der kan se, at alle handlinger gøres af kroppen, der er skabt af den materielle natur, og at selvet intet foretager sig, ser faktisk.

13.31

Når et forstandigt menneske ikke længere ser forskellige identiteter på grund af forskellige kroppe, og ser, hvordan levende væsener er udbredt overalt, når det til Brahman-erkendelsen.

13.32

De, der ser med evighedens øjne, kan se, at den uforgængelige sjæl er transcendental, evig og uden for naturens kvaliteter. På trods af kontakten med den materielle krop gør sjælen ingenting og indvikles heller ikke, O Arjuna.

13.33

På grund af sin subtile natur blander himlen sig ikke med noget, selv om den er altgennemtrængende. På samme måde blander sjælen, der ser med Brahmans syn, sig ikke med kroppen, selv om han befinder sig i kroppen.

13.34

Ligesom Solen alene oplyser hele dette univers, oplyser det levende væsen inden i kroppen hele kroppen med bevidsthed, O Bharatas efterkommer.

13.35

De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.

KAPITEL FJORTEN

Den materielle naturs tre kvaliteter

14.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Lad mig endnu engang forklare for dig denne højeste visdom, den bedste af al kundskab, der satte alle vismændene i stand til at opnå den højeste fuldkommenhed.

14.2

Ved at blive fast forankret i denne viden kan man opnå Min transcendentale natur. Således grundfæstet fødes man ikke igen, når der er skabelse på ny eller bliver forstyrret ved tiden for tilintetgørelsen.

14.3

Den samlede materielle substans, der kaldes Brahman, giver ophav til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter og derved muliggør alle levende væseners fødsel, O Bharatas efterkommer.

14.4

Det må forstås, at alle livsarter muliggøres ved at blive født i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader, O Kuntis søn.

14.5

Den materielle natur består af tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i forbindelse med naturen, bliver han betinget af disse kvaliteter, O stærkarmede Arjuna.

14.6

O du syndfrie, siden godhedens kvalitet er renere end de andre kvaliteter, er den oplysende, og den befrier én for alle syndige reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betinget af en følelse af lykke og viden.

14.7

Lidenskabens kvalitet affødes af ubegrænsede begær og længsler, og som sådan bindes det legemliggjorte levende væsen til materielle frugtstræbende handlinger, O Kuntis søn.

14.8

O Bharatas efterkommer, du må forstå, at mørkets kvalitet, der er affødt af uvidenhed, er alle legemliggjorte levende væseners forblindelse. Konsekvensen af denne kvalitet er vanvid, sløvhed og søvn, der binder den betingede sjæl.

14.9

O Bharatas efterkommer, godhedens kvalitet betinger én til lykke, lidenskab betinger én til frugtstræbende handling, og uvidenhed, der tilslører ens viden, binder én til galskab.

14.10

O Bharatas efterkommer, nogle gange er godhedens kvalitet fremherskende og overskygger lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Nogle gange vinder lidenskabens kvalitet over godhed og uvidenhed, og andre gange bliver godhed og lidenskab overskygget af uvidenhed. På den måde foregår der en konstant kamp om herredømmet.

14.11

Manifestationen af godhedens kvalitet kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden.

14.12

Når lidenskabens kvalitet tiltager, udvikles symptomer som stærk tilknytning, frugtstræbende handling, intens bestræbelse og ustyrlig længsel og begær, O du bedste af Bharataer.

14.13

Når uvidenhedens kvalitet tiltager, manifesteres mørke, uvirksomhed, galskab og illusion, O Kurus søn.

14.14

Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de højere rene planeter, hvor de store vismænd bor.

14.15

Dør man i lidenskabens kvalitet, bliver man født blandt dem, der er optaget af frugtstræbende handlinger, og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man i dyreriget.

14.16

Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godhedens kvalitet. Men handling i lidenskabens kvalitet medfører lidelse, og handlinger i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed.

14.17

Fra godhedens kvalitet opstår der virkelig viden, fra lidenskabens kvalitet udvikles der grådighed, og fra uvidenhedens kvalitet opstår der tåbelighed, galskab og illusion.

14.18

De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter. De, der er i lidenskabens kvalitet, opholder sig på de jordiske planeter, og befinder man sig i uvidenhedens afskyelige kvalitet, falder man ned til de helvedesagtige verdener.

14.19

Når man korrekt ser, at det i alle aktiviteter er intet andet end naturens kvaliteter, der agerer, og når man kender den Højeste Herre, der er transcendental til disse kvaliteter, opnår man Min åndelige natur.

14.20

Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.

14.21

Arjuna spurgte: O min kære Herre, hvad kendetegner en person, der er transcendental til disse tre kvaliteter? Hvordan opfører han sig, og hvordan sætter han sig ud over naturens kvaliteter?

14.22-25

Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pandus søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er til stede, eller længes efter dem, når de forsvinder; som er uden vaklen og er uforstyrret og forbliver neutral og transcendental under alle disse reaktioner fra de materielle kvaliteter velvidende, at kvaliteterne alene er aktive; som hviler i sig selv, og som anser lykke og lidelse som én og samme ting; som ser med samme syn på en klump jord, en sten og et stykke guld; som er ligevægtig over for det ønskede og det uønskede; som er vedholdende og ligevægtig i ros og ris, ære og vanære; som behandler ven og fjende ens, og som har forsaget alle materielle handlinger – et sådant menneske siges at have hævet sig over naturens kvaliteter.

14.26

Den, der engagerer sig fuldstændigt i hengiven tjeneste uden afvigelse under nogen omstændigheder, hæver sig øjeblikkeligt over den materielle naturs kvaliteter og kommer således til Brahman-niveauet.

14.27

Og Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og er den naturlige position for den højeste lyksalighed.

KAPITEL FEMTEN

Den Højeste Persons yoga

15.1

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det siges, at der findes et uforgængeligt banyantræ, hvis rødder vokser opad og grene nedad, og hvis blade er de vediske hymner. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.

15.2

Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.

15.3-4

Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.

15.5

De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk samhørighed, som kender det evige, som har lagt ethvert materielt begær bag sig, som er fri for lykken og lidelsens dualiteter, og som uforstyrrede ved, hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, opnår dette evige rige.

15.6

Denne Min højeste bolig oplyses hverken af Solen eller Månen og heller ikke af ild eller elektricitet. De, der når dertil, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.

15.7

De levende væsener i denne betingede verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv kæmper de en hård kamp med de seks sanser, der inkluderer sindet.

15.8

Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsopfattelser med sig fra den ene krop til den næste, ligesom vinden bærer dufte. Derfor antager han én slags krop og opgiver den igen for derefter at få en anden.

15.9

Det levende væsen, der således bliver tildelt en ny grov krop, erhverver sig en bestemt slags øre, øje, tunge, næse og følesans, der grupperer sig omkring sindet. På den måde nyder han en særlig samling sanseobjekter.

15.10

De tåbelige kan ikke forstå, hvordan et levende væsen kan forlade sin krop, og de kan heller ikke forstå, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse af naturens kvaliteter. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se alt dette.

15.11

Den stræbende transcendentalist, der er situeret i selverkendelse, kan se alt dette klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, og som ikke er forankrede i selverkendelse, kan ikke se, hvad der foregår, selv om de forsøger.

15.12

Solens stråleglans, der forjager mørket i hele denne verden, kommer fra Mig. Og Månens stråleglans og ildens glans kommer også fra Mig.

15.13

Jeg træder ind i alle planeter, og gennem Min kraft forbliver de i deres baner. Jeg bliver Månen og tilfører derved alle grøntsager deres livssaft.

15.14

Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.

15.15

Jeg sidder i enhvers hjerte, og fra Mig kommer hukommelse, viden og forglemmelse. Formålet med alle Vedaerne er at kende Mig. Ja, Jeg er Vedantas forfatter, og Jeg er den, der kender Vedaerne.

15.16

Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden kaldes de alle ufejlbarlige.

15.17

Foruden disse to er der den største levende personlighed, den Højeste Sjæl, den uforgængelige Herre Selv, der er trådt ind i de tre verdener og opretholder dem.

15.18

Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.

15.19

Den, der uden at tvivle kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, ved alt. Han engagerer sig derfor fuldstændigt i hengiven tjeneste til Mig, O Bharatas efterkommer.

15.20

O du syndfrie, dette er den mest fortrolige del af de vediske skrifter, og den er nu blevet afsløret af Mig. Den, der forstår dette, bliver vis og opnår fuldkommenhed i sine bestræbelser.

KAPITEL SEKSTEN

De guddommelige og dæmoniske naturer

16.1-3

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Frygtløshed, renselse af ens eksistens, udvikling af åndelig viden, velgørenhed, selvbeherskelse, udførelse af offerhandlinger, studie af Vedaerne, askese, ligefremhed, ikke-vold, sandfærdighed, frihed fra vrede, forsagelse, fredfyldthed, modvilje mod fejlfinderi, medfølelse med alle levende væsener, frihed for havesyge, mildhed, beskedenhed, fast beslutsomhed, livskraft, tilgivelse, mod, renlighed og frihed fra misundelse og det lidenskabelige begær efter ære – disse transcendentale egenskaber tilhører fromme mennesker, der er udstyret med en guddommelig natur, O Bharatas efterkommer.

16.4

Stolthed, arrogance, indbildskhed, vrede, brutalitet og uvidenhed – N disse egenskaber tilhører dem, hvis natur er dæmonisk, O Prthas søn.

16.5

De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pandus søn.

16.6

O Prthas søn, i denne verden findes der to slags skabte væsener. Den ene kaldes de guddommelige og den anden de dæmoniske. Jeg har allerede udførligt fortalt dig om de guddommelige egenskaber. Hør nu fra Mig om de dæmoniske.

16.7

De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Man finder hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandfærdighed hos dem.

16.8

De siger, at denne verden er uvirkelig, uden noget grundlag og uden nogen Gud i kontrol. De hævder, at den er skabt af seksuelt begær og ingen anden årsag har end lyst.

16.9

I forlængelse af sådanne konklusioner involverer dæmoniske personer, der er vildledte og ingen intelligens har, sig i skadelige og forfærdelige handlinger, der er bestemt til at ødelægge verden.

16.10

Imens sådanne dæmoniske personer er opslugte af indbildsk stolthed og falsk prestige, søger de tilflugt i umætteligt begær. Fordi de således bedrages af illusion, sværger de i deres tiltrækning til det forbigående altid til urene handlinger.

16.11-12

De tror, at tilfredsstillelse af sanserne er den menneskelige civilisations største nødvendighed. På den måde kender deres ængstelse lige indtil det sidste ingen grænser. Fordi de er bundet af et net af hundredvis og tusindvis af ønsker og er opslugte af lyst og vrede, erhverver de sig penge på ulovlig vis for at tilfredsstille deres sanser.

16.13-15

Således tænker den dæmoniske person: “Så megen rigdom ejer jeg i dag, og ifølge mine planer vil jeg få endnu mere. Så meget er mit nu, og i fremtiden vil det forøges mere og mere. Han var min fjende, og jeg har slået ham ihjel, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, mægtig og lykkelig. Jeg er den rigeste mand og er omgivet af aristokratiske slægtninge. Ingen er så magtfuld og lykkelig som jeg. Jeg vil udføre offerhandlinger, jeg vil yde velgørenhed, og således vil jeg nyde livet.” På denne måde forblændes sådanne mennesker af uvidenhed.

16.16

Imens de således forvirres af alle mulige bekymringer og vikles ind i et net af illusioner, bliver de alt for knyttede til sansenydelse og falder ned i helvede.

16.17

Selvtilfredse og altid uforskammede og vildledte af velstand og falsk prestige udfører de somme tider stolt offerhandlinger udelukkende af navn uden at følge nogen form for regler eller forskrifter.

16.18

Fordi de forvirres af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver dæmonerne misundelige på Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i deres egne og andres kroppe, og bespotter derved den virkelige religion.

16.19

De, der er misundelige og ondsindede, de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle eksistens’ ocean i forskellige dæmoniske arter.

16.20

Sådanne personer fødes i dæmoniske arter igen og igen og kan aldrig komme til Mig, O Kuntis søn. Gradvist synker de ned til den mest afskyelige form for eksistens.

16.21

Der er tre porte, der fører til dette helvede – begær, vrede og grådighed. Alle intelligente mennesker bør frasige sig disse, for de fører til sjælens fornedrelse.

16.22

O Kuntis søn, den, der er undsluppet disse tre porte til helvede, handler på måder, der bidrager til selverkendelse, og når således gradvist det højeste bestemmelsessted.

16.23

Den, der forkaster skrifternes påbud og handler efter sit eget hoved, opnår hverken fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål.

16.24

Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.

KAPITEL SYTTEN

De forskellige former for tro

17.1

Arjuna spurgte: O Krsna, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

17.2

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.

17.3

O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.

17.4

Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.

17.5-6

De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.

17.7

Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.

17.8

Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.

17.9

Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.

17.10

Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.

17.11

Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.

17.12

Men du må forstå, at det offer, der gøres i materielt øjemed eller af stolthed, er i lidenskabens kvalitet, O du bedste af Bharataer.

17.13

Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasada [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.

17.14

Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brahmanaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.

17.15

Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.

17.16

Og tilfredshed, ligefremhed, alvor, selvbeherskelse og renselse af ens eksistens er sindets askese.

17.17

Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.

17.18

Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.

17.19

Askese, der gøres af tåbelighed og tager form som selvplageri, eller som udøves for at ødelægge eller skade andre, siges at være askese i uvidenhedens kvalitet.

17.20

Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.

17.21

Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.

17.22

Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

17.23

Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord om tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brahmanaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.

17.24

Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “om” for at nå den Højeste.

17.25

Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.

17.26-27

Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Prthas søn.

17.28

Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Prthas søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.

KAPITEL ATTEN

Konklusion – forsagelsens fuldkommenhed

18.1

Arjuna sagde: O Du Stærkarmede, O Sansernes Herre, jeg vil gerne forstå, hvad der menes med forsagelse [tyaga] og med forsagelsens orden [sannyasa], O Kesi-dæmonens banemand.

18.2

Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyasa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyaga].

18.3

Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.

18.4

O du bedste blandt Bharataer, hør nu Min afgørelse med hensyn til forsagelse. O du tiger blandt mænd, ifølge skrifterne er der tre former for forsagelse.

18.5

Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.

18.6

Alle disse handlinger skal gøres uden tilknytning eller nogen forventning om resultat. De skal gøres som et spørgsmål om pligt, O Prthas søn. Dette er Min endelige mening.

18.7

Foreskrevne pligter må aldrig forsages. Hvis man opgiver sin foreskrevne pligt på grund af illusion, siges en sådan forsagelse at være i uvidenhedens kvalitet.

18.8

Hvis man opgiver sine foreskrevne pligter, fordi de er besværlige, eller af frygt for kropsligt ubehag, siges man at have forsaget i lidenskabens kvalitet. Den slags handlinger fører aldrig til forsagelsens ophøjelse.

18.9

O Arjuna, når man gør sin foreskrevne pligt, udelukkende fordi den bør gøres, og forsager alle former for materielt selskab og enhver tilknytning til frugterne, siges ens forsagelse at være i godhedens kvalitet.

18.10

Den intelligente forsager, der er situeret i godhedens kvalitet og hverken hader dårligt arbejde eller er knyttet til godt arbejde, har ingen tvivl med hensyn til arbejde.

18.11

Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.

18.12

Handlingens trefoldige frugter, nemlig de ønskede, de uønskede og en blanding af begge, tilfalder efter døden den, der ikke er forsagende. Men de, der er i forsagelsens orden, har intet sådant resultat at nyde eller lide under.

18.13

O stærkarmede Arjuna, ifølge Vedanta er der fem årsager til enhver handlings fuldbyrdelse. Lær nu om disse fra Mig.

18.14

De fem faktorer, der bestemmer enhver handling, er handlingsstedet [kroppen], aktøren, de forskellige sanser, de mange forskellige former for bestræbelse og yderst set Oversjælen.

18.15

Enhver korrekt eller forkert handling, som et menneske gør med sin krop, sit sind eller sin tale, er forårsaget af disse fem faktorer.

18.16

Derfor er den, der opfatter sig selv som den eneste aktør uden at tage de fem faktorer i betragtning, afgjort ikke videre intelligent og kan ikke se tingene, som de er.

18.17

Den, der ikke er motiveret af falsk ego, og hvis intelligens er fri for indvikling, slår ikke ihjel, selv om han dræber mennesker i denne verden. Lige så lidt bindes han af sine handlinger.

18.18

Kundskab, kundskabsobjektet og kenderen er de tre faktorer, som motiverer handling. Sanserne, handlingen og aktøren er de tre bestanddele, der udgør en handling.

18.19

Ifølge den materielle naturs tre kvaliteter findes der tre slags viden, handlinger og arbejdere. Hør nu om dem fra Mig.

18.20

Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.

18.21

Den viden, gennem hvilken man ser, at der i alle de forskellige kroppe befinder sig forskellige slags levende væsener, bør du forstå som viden i lidenskabens kvalitet.

18.22

Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.

18.23

Den handling, der er reguleret, og som gøres uden tilknytning, uden kærlighed eller had og uden ønske om frugtstræbende resultater, siges at være i godhedens kvalitet.

18.24

Men den handling, der bunder i falsk ego, og som bliver gjort under store anstrengelser af den, der er ude efter at tilfredsstille sine lyster, kaldes handling i lidenskabens kvalitet.

18.25

Den handling, der gøres under illusion uden hensyn til skriftlige retningslinjer og uden bekymring for fremtidige følger eller for den vold eller lidelse, den måtte forvolde andre, eller som er upraktisk, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

18.26

Den, der udfører sin pligt uden at omgås med den materielle naturs kvaliteter og uden falsk ego, og som med stor beslutsomhed og entusiasme ikke vakler i hverken medgang eller modgang, siges at være en arbejder i godhedens kvalitet.

18.27

Den arbejder, der er knyttet til sit arbejde og arbejdets frugter med et ønske om at nyde disse frugter, som er grådig, altid misundelig og uren, og som lader sig gå på af glæde og sorg, siges at være i lidenskabens kvalitet.

18.28

Den arbejder, der altid handler imod skrifternes anvisninger, som er materialistisk, stædig, svigefuld og dygtig til at fornærme andre, og som er doven, altid vranten og nølende, siges at være en arbejder i uvidenhedens kvalitet.

18.29

Lyt nu, når Jeg giver dig en udførlig forklaring på de tre former for forståelse og beslutsomhed ifølge den materielle naturs tre kvaliteter, O vinder af rigdomme.

18.30

O Prthas søn, den forståelse, igennem hvilken man ved, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad man bør frygte, og hvad man ikke behøver at frygte, hvad der binder, og hvad der frigør, er i godhedens kvalitet.

18.31

O Prthas søn, den ufuldkomne forståelse, der ikke kan skelne imellem religion og irreligion og imellem handlinger, der bør gøres, og handlinger, der ikke bør gøres, er i lidenskabens kvalitet.

18.32

Den forståelse, der under fortryllelse af illusion og mørke anser irreligion for at være religion og religion for at være irreligion, og som altid stræber i den gale retning, er i uvidenhedens kvalitet, O Partha.

18.33

O Prthas søn, den beslutsomhed, der er urokkelig, som understøttes med vedholdenhed gennem yoga-udøvelse, og som således behersker sindet, livet og sansernes aktiviteter, er beslutsomhed i godhedens kvalitet.

18.34

Men den beslutsomhed, hvormed man holder fast ved de frugtstræbende resultater inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse, tilhører lidenskabens natur, O Arjuna.

18.35

Og den beslutsomhed, der ikke formår at bevæge sig ud over drømmerier, frygtsomhed, beklagelse, vrantenhed og illusion – en sådan uintelligent beslutsomhed er i mørkets kvalitet, O Prthas søn.

18.36

O du bedste af Bharataer, hør nu fra Mig om de tre former for lykke, hvorigennem den betingede sjæl nyder, og hvorigennem han somme tider kommer til enden på al lidelse.

18.37

Det, der til at begynde med kan forekomme som gift, men som ender med at være ligesom nektar, og som vækker én til selverkendelse, siges at være lykke i godhedens kvalitet.

18.38

Den lykke, der stammer fra sansernes kontakt med sanseobjekterne, og som til at begynde med virker som nektar, men senere bliver som gift, siges at være af lidenskabens natur.

18.39

Og den lykke, der er blind over for selverkendelse, som er vildfarelse fra først til sidst, og som stammer fra søvn, dovenskab og illusion, siges at være af uvidenhedens natur.

18.40

Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.

18.41

Brahmanaer, ksatriyaer, vaisyaer og sudraer adskiller sig fra hinanden ved de egenskaber, der udspringer af deres respektive natur ifølge de materielle kvaliteter, O du fjendens tugter.

18.42

Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brahmanaernes arbejde.

18.43

Heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab er de naturlige egenskaber, der kendetegner ksatriyaernes arbejde.

18.44

Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaisyaernes naturlige arbejde, og for sudraerne er der arbejde og tjeneste til andre.

18.45

Enhver kan blive fuldkommen ved at følge naturen af sit eget arbejde. Hør nu fra Mig, hvordan det kan lade sig gøre.

18.46

Ved at tilbede Herren, der er ophav til alle levende væsener, og som er altgennemtrængende, kan et menneske opnå fuldkommenhed ved at gøre sit eget arbejde.

18.47

Det er bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse, selv om man ikke gør den perfekt, end at påtage sig en andens beskæftigelse og udføre den perfekt. Pligter, der er foreskrevet i overensstemmelse med ens egen natur, påvirkes aldrig af syndige reaktioner.

18.48

Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg. Derfor bør man ikke opgive det arbejde, der udspringer af ens natur, selv om et sådant arbejde er fyldt med fejl, O Kuntis søn.

18.49

Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.

18.50

O Kuntis søn, lær fra Mig, hvordan den, der har opnået denne perfektion, kan komme til det højeste fuldkomne stadie, Brahman, det højeste kundskabsstadie, ved at handle på denne måde, Jeg nu vil skitsere for dig.

18.51-53

Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.

18.54

Den, der er således transcendentalt situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.

18.55

Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.

18.56

Selv om Min hengivne er involveret i alle mulige ting, når han under Min beskyttelse og ved Min barmhjertighed den evige og uforgængelige bolig.

18.57

Blot afhæng af Mig i alle aktiviteter og arbejd altid under Min beskyttelse. Vær i en sådan hengiven tjeneste helt bevidst om Mig.

18.58

Hvis du bliver bevidst om Mig, overvinder du ved Min nåde alle det betingede livs forhindringer. Hvis du derimod ikke arbejder i denne bevidsthed, men handler af falsk ego uden at høre Mig, er du fortabt.

18.59

Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.

18.60

Under illusion undslår du dig nu for at handle i overensstemmelse med Mine anvisninger. Men du vil blive tvunget af det arbejde, der udspringer af din egen natur, og ende med alligevel at gøre nøjagtig det samme, O Kuntis søn.

18.61

Den Højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.

18.62

Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.

18.63

Således har Jeg forklaret dig en viden, der er endnu mere fortrolig. Overvej nu dette nøje og gør så, hvad du ønsker at gøre.

18.64

Fordi du er Min meget kære ven, giver Jeg dig nu Min bedste instruktion, den mest fortrolige viden af alle. Hør nu dette fra Mig, for det er til dit eget bedste.

18.65

Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til Mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.

18.66

Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.

18.67

Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.

18.68

Den, der forklarer denne største af alle hemmeligheder for de hengivne, garanteres ren hengiven tjeneste, og til sidst vender han tilbage til Mig.

18.69

Der er ingen tjener, Jeg holder mere af i denne verden end ham, og der vil heller aldrig nogensinde være nogen, Jeg holder mere af.

18.70

Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens.

18.71

Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.

18.72

O Prthas søn, O vinder af rigdomme, har du lyttet til dette med et opmærksomt sind? Og er din uvidenhed og illusion nu bortvejret?

18.73

Arjuna sagde: Min kære Krsna, O Du ufejlbarlige, min illusion er nu overstået. Ved Din nåde har jeg genvundet min hukommelse. Jeg står nu fast og er fri for tvivl og rede til at handle ifølge Dine instruktioner.

18.74

Sañjaya sagde: Således har jeg hørt samtalen mellem to store sjæle, Krsna og Arjuna, og så vidunderligt er dette budskab, at hårene rejser sig på mit hoved.

18.75

Ved Vyasas nåde har jeg hørt disse højst fortrolige samtaler direkte fra mesteren over al mystik, Krsna, der personligt talte til Arjuna.

18.76

O Konge, når jeg igen og igen genkalder mig denne forunderlige og hellige dialog mellem Krsna og Arjuna, glædes og begejstres jeg hvert eneste øjeblik.

18.77

O Konge, når jeg erindrer mig Herren Krsnas vidunderlige form, bliver jeg mere og mere slået af forundring, og jeg frydes igen og igen.

18.78

Hvorend Krsna, mesteren over al mystik, er, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.

Vers Fra Bhagavad-gita

KAPITEL ET

Besigtigelse af hærene på Kuruksetras slagmark